Danske forskere på Mars mission – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2008 > Danske forskere på Mar...

21. maj 2008

Danske forskere på Mars mission

Søndag den 25. maj (natten til mandag dansk tid) lander den amerikanske NASA-rumsonde Phoenix Mars Lander på Mars, og den har dansk forskning med ombord. Forskere på Niels Bohr Institutet har udviklet videnskabelige instrumenter, der skal undersøge mineralerne på Mars’ overflade og på Aarhus Universitet har man udviklet en vindmåler.

Alle de danske forskere i Mars-gruppen er taget til Tucson i Arizona, hvor NASA har deres kontrolcenter og prøvelaboratorier. Her skal de forberede sig til de eksperimenter, de skal udføre på den røde planet under den tre måneder lange mission.

Vand i undergrunden
De to foregående missioner til Mars var i nærheden af ækvator. Phoenix Mars Landeren skal lande i det nordlige polarområde, som er en helt anden type landskab. Her er der vand som permafrost i den arktiske undergrund. Et af formålene er at undersøge, om isen smelter i perioder og giver et miljø med mulighed for liv – ikke små grønne mænd eller dyr, der kravler rundt, men liv i form af bakterier.

”Jo mere vi finder af vand, jo større er chancerne for at der findes liv”, fortæller planetfysiker Morten Bo Madsen fra Mars-gruppen på Niels Bohr Institutet. ”Hvor der er permafrost, kan der være liv i form af mikrober, der går i dvale og vågner op, når der opstår en mulighed. Der findes mikrober de meste ekstreme steder her på Jorden, og det kan der også være på Mars.”

Selv om det kun er primitive mikroorganismer, og selv om man ikke finder levende bakterier, men kun tegn på, at der engang har været liv på Mars, vil det alligevel være revolutionerende, for det vil sige, at liv kan opstå andre steder end på Jorden og at livet kan findes andre steder i universet.

Avancerede eksperimenter
Ombord på Phoenix er nogle af de mest avancerede instrumenter, der nogensinde er sendt til Mars. Gennem tre måneder vil landeren ved hjælp af en robotarm grave en 50 cm dyb grøft i permafrosten på den arktiske slette for at søge efter tegn i undergrunden på klimaforandringer gennem de seneste 10.000 - 50.000 år.

De danske instrumenter skal undersøge støvet på Mars med magneter. De røde sedimenter indeholder jernoxider, og magneterne skal opsamle det rustrøde støv for at undersøge, hvor meget, der er magnetisk, og hvordan det er dannet. Den overvejende del af de luftbårne støvpartikler er magnetiske, og hvorfor det? spørger forskerne, for det magnetiske mineral udgør kun en brøkdel af støvet. Desuden skal støvet analyseres grundigt, for når der skal bemandede missioner til Mars, er det vigtigt at vide, om det f.eks. indeholder giftstoffer.

De danske instrumenter er desuden essentielle for flere videnskabelige undersøgelser. Tre radiometriske kalibereingsplader skal bruges til at justere missionens kamera, både til at sikre de mest realistiske farver af billederne og for at bruge kameraets spektrale filtre til mineralogiske eksperimenter.

Starter mandag 26. Maj:
Læs dagbogen fra Mars-gruppen: her >>

For mere information om Phoenix:
http://www.nasa.gov/phoenix 
http://phoenix.lpl.arizona.edu .