Mælkevejen set fra alle verdenshjørner – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2008 > Mælkevejen set fra all...

06. juni 2008

Mælkevejen set fra alle verdenshjørner

Den danske astronom, Bengt Strömgren (1908-1987) var en pioner i udforskning af vores egen galakse, Mælkevejen. Han ville i år være blevet 100 år, og i den anledning har Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet arrangeret et symposium for at fejre 1900-tallets største danske astronom.

Konferencen finder sted 9.-13. juni og foregår i Panum-bygningen på Blegdamsvej. Det bliver det største astronomimøde nogensinde i Danmark med deltagelse af 250 astrofysikere fra hele verden, der kommer til København for at præsentere den nyeste forskning om vores kosmiske hjemstavn, Mælkevejen.

Alle inden for det videnskabelige felt kender Bengt Strömgren, der som ung forsker på Niels Bohr Institutet og senere i USA var en nøgleskikkelse i opbygningen af den moderne astrofysik. Hans grundlæggende arbejde om stjernernes kemiske sammensætning og udvikling førte direkte til den forståelse af galaksernes liv og udvikling, som er emnet for symposiet.

Mælkevejens fortid analyseres
Ved at bruge ESO’s Very Large Telescope i Chile til at analysere den kemiske sammensætning af stjernehobe har et internationalt hold af astronomer kastet nyt lys på dannelsen af Mælkevejen. Stjerner fødes, lever og dør, og de bærer deres historie med sig. Stjernehobe kan bestå af tusindvis af stjerner. En stjernehob kan bestå af unge stjerner på få millioner år eller af gamle stjerner på flere milliarder år.

Astronomerne studerede flere stjernehobe, blandt andet en gruppe stjerner 25.000 lysår fra galaksens centrum, og ved at måle, hvor meget natrium, magnesium, kalk, jern og mange andre elementer, der findes i stjernerne, kunne de fastslå, at de alle havde den samme kemiske sammensætning. Det vil sige, at de alle stammer fra den samme forhistoriske gas- og støvsky. Opdagelsen af den nye kemiske teknik bidrager til opklaringen af fødslen og udviklingen af vores galakses vugge.

Kosmisk kaos
Nye resultater af vores galakses udvikling viser, at Mælkevejen har været et meget mere turbulent og kaotisk sted end teorierne hidtil har antaget. Mælkevejen er i dag en spiralgalakse, men den har totalt skiftet udseende fra den blev skabt for cirka 13 milliarder år siden.

Mælkevejen er én af de milliarder af galakser, der findes i universet. Forskerne studerer Mælkevejen, fordi vi bor i den, den er tæt på os og den tjener derfor som en prototype i udforskningen af galakser i hele universet. På konferencen vil verdens førende forskere fortælle om de sidste nye landvindinger - lige fra at bestemme, hvor gamle stjerner er ved hjælp af en slags DNA-prøve af deres kemiske sammensætning til hvordan de gasskyer, som stjernerne bliver skabt af kommer ind i galakserne.

Link: Strömgren Symposiet: http://iau254.nbi.dk/programme.html


Mød tre af de internationalt anerkendte forskere på Tycho Brahe Planetarium:
http://plus.politiken.dk/ARRANGEMENTER/Foredrag/Maelkevejen(1442).aspx

9. juni, kl. 19.20 – 20.20 (på engelsk):
The First Stars and the First Light in the Universe
Dr. Volker Bromm, University of Texas at Austin

10. juni, kl. 19.20 – 20.20 (på engelsk):
From the Big Bang to the Milky Way
Prof. Joe Silk, University of Oxford

13. juni, kl. 19.20 – 20.20 (på dansk):
Hvor kom Mælkevejen fra? En dansk pionergerning
Dr. Anja C. Andersen