Iskerner afslører udsving i Jordens drivhusgasser – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2008 > Iskerner afslører udsv...

14. maj 2008

Iskerner afslører udsving i Jordens drivhusgasser

Iskerner fra Antarktis viser dels det laveste indhold af CO2 (kuldioxid) og dels hurtige ændringer i indholdet af CH4 (metan) målt 800.000 år tilbage i tiden. Viden om drivhusgassernes sammenhæng med temperaturen i Jordens klimahistoriske fortid skal hjælpe forskerne til at lave modelberegninger af fremtidens klimaændringer. Resultaterne af det internationale samarbejde med blandet andet forskere fra Niels Bohr Institutet er offentliggjort i to artikler i det ansete videnskabelige tidsskrift, Nature.

Iskerneboringer gennem den tre kilometer tykke iskappe ved EPICA Dome C-boringen midt på Antarktis viser klimaet 800.000 år tilbage i tiden – gennem otte istider og otte mellem-istider. Istiderne varer typisk cirka 100.000 år og de varme mellemistider – som vores nuværende, varer i gennemsnit cirka 10.000 år.

Isen er dannet af sne, der år efter år bliver liggende og med tiden presses sammen til en tyk iskappe. Isen indeholder atmosfærisk luft, og årlagene fortæller om klimaet de år, da sneen faldt. Sammensætningen af vand-isotoper i isen angiver temperaturen, og analyser viser atmosfærens indhold af gasser som kuldioxid og metan.

Ekstremt lavt CO2-indhold
”Temperaturkurven gennem de 800.000 år passer smukt med kurven for CO2 - når der er istid og klimaet er koldt, er der mindre CO2 i atmosfæren”, fortæller Thomas Blunier, professor i Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Han forklarer, at når det er koldt er der mindre plantevækst, og så er der færre planter til at optage CO2 fra luften, men til gengæld bliver der opslugt mere CO2 i ocanerne, så det samlede regnestykke er et lavt CO2-indhold i atmosfæren under istider. Det giver en lavere drivhuseffekt, og det fører til endnu koldere klima.

Men de nye resultater viser, at under den istid, der var for mellem 650.000 og 750.000 år siden var CO2-indholdet ekstremt lavt - lavere end det nogensinde før er målt. Det sker to gange i den periode, mens temperaturen ikke er lavere end i andre istider. 

Fald i følsom drivhusgas
Metan, CH4 er en anden meget vigtig drivhusgas og en følsom indikator for klimaforandringer og variationer i temperaturen. Metan dannes af mikroorganismer og udslipper fra naturgasreservoirer. Den største udledning fra naturen kommer fra bakterier i sumpområder, der bidrager med 70 procent af luftens metanindhold, resten kommer mest fra vilde dyr.

Analyserne af iskernerne fra Antarktis viser, at kurven for metan passer med temperaturkurven – når klimaet er koldt, er der mindre metan i atmosfæren. Målingerne indikerer, at der er stærk sammenhæng mellem atmosfærens metanindhold i forhold til Jordens bane om Solen samt hældningen og retningen af Jordens akse. Det er tre faktorer, der sker i cyklusser på henholdsvis 100.000, 40.000 og 20.000 år.

Men for første gang har forskerne en fuldstændig serie af data, der viser målinger af metan 800.000 år tilbage. De viser tegn på en forstærkning af den tropiske monsun cirkulation i den seneste 400.000 år. De nye målinger fra EPICA Dome C iskernerne viser også, at ændringer i klimaet sker hurtigere end langtidscyklusserne fra rummet styrer. Cirka 770.000 år før nu har forskerne fundet hurtige skift i både CO2 og CH4-indholdet. Det er meget hurtige skift, der sker på bare få årtier. De drastiske skift indikerer, at klimaforandringer kan ske meget hurtigt. Der skete tilsvarende ændringer for ca. 40.000 år siden under den sidste istid.
 
I dag udgør naturens udledninger kun en mindre del af den metangas, der findes i atmosfæren. Nutidens koncentrationer er 124 procent højere end tidligere tiders, og det skyldes fortrinsvis husdyr, landbrug og fossile brændstoffer, så indirekte er det høje niveau menneskeskabt. CO2-koncentrationen er 28 procent højere end før industritiden. Og hvilken proces kan det så sætte i gang?

Ved at forstå sammenhængene i fortidens klima vil forskerne bedre kunne forudse de klimaskabte konsekvenser af den globale opvarmning.