Jættestuer i astronomisk perspektiv – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2008 > Jættestuer i astronomi...

15. december 2008

Jættestuer i astronomisk perspektiv

Jættestuer er gådefulde kæmpegrave fra stenalderen. Ny forskning fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet viser, at stenaldergravenes orientering i landskabet kan have en astronomisk forklaring. De danske jættestuer er sandsynligvis orienteret efter retningen til fuldmåne, måske oven i købet efter retningen til fuldmånen umiddelbart inden en måneformørkelse. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Acta Archaeologica.

Claus Clausen, der er uddannet astronom fra Niels Bohr Institutet, har også altid interesseret sig for arkæologi. Der er mange stenaldergrave i Danmark, hvor arkæologerne vurderer, at der blev bygget omkring 40.000 store stengrave i årene fra omkring 3500 til 3000 før vor tidsregning. Kun cirka 500 af de store jættestuer er i dag bevaret, men et af de store mysterier er deres orientering i landskabet.

Ved hjælp af GPS, kompas og et landmålingsinstrument målte Claus Clausen retningen af cirka 100 jættestuers indgangstunnel. Det viste sig, at der var en bemærkelsesværdig koncentration af bestemte retninger.

Claus Clausen havde haft en teori om, at det kunne være et kalendersystem, men teorien holdt ikke. Astronom og vejleder på specialeprojektet Per Kjærgaard Rasmussen foreslog ham at kigge på sammenhængen mellem Solen og Månen og specielt måneformørkelser, fordi der især var to retninger, der var hyppige, og det kunne tyde på noget med bestemte fuldmåner.

Grundplanen af en typisk jættestue, her
jættestuen ”Nissehøj” i Nordsjælland.
Konturerne af de horisontale og vandrette
sten er vist.

Oldtidens Almanak
Astronom Ole Einicke, der i mange år har beregnet data til Almanakken, havde lavet et computerprogram, der kunne udregne planeternes position i det kommende år. Det program blev nu brugt til at regne tilbage i tiden. Retninger til Solens opgang er lette at beregne.

Retninger til fuldmånens opgang og tidspunktet for måneformørkelser er vanskeligere at beregne på grund af Solens forstyrrende indflydelse på Månens bane omkring Jorden, der bevirker at månebanens plan drejer med en periode på 19 år.

Men den største komplikation er, at Jordens rotation har ændret sig i tidens løb, så den nu roterer langsommere end tidligere, så det krævede helt særlige udregninger og korrektioner at regne mere end 5.500 år tilbage i tiden og se, om måneformørkelserne kunne ses fra Danmark.

Mønstre i Sol og Måne
Der er en betydelig koncentration af retninger mod øst/syd-øst set indefra jættestuen. Det kan tolkes som at jættestuerne er anlagt efter retningen til Solens opgang ved vintertid. Men forskerne mener snarere, at de mere sandsynligt er anlagt efter retningen til opgangen af fuldmånen, f.eks. den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

De målte retninger af indgangstunnellen
for omkring 100 jættestuer. Bemærk den
store overvægt af retninger mellem øst
og syd. En nærmere analyse viser, at
specielt retningerne 100 og 125 grader
er fremherskende.

Beregningerne viste, at der i tidsrummet fra 3.300 til 3.100 år før vor tidsregning var en overhyppighed på 50 procent i antallet af måneformørkelser, der kunne ses i Danmark. Og det spændende var, at mønstret viste, at det kunne passe med fuldmåneopgange umiddelbart inden der kom en måneformørkelse.

Hvordan stenalderfolket har vidst, at der efter en fuldmåne ville komme en måneformørkelse er uvist, men astronom Per Kjærgaard Rasmussen forklarer, at hvis man har observeret én måneformørkelse, er der en meget stor sandsynlighed for, at der enten 12 måneder eller 19 år senere vil komme en ny måneformørkelse.

Jættestuerne har været brugt til begravelser, og at indgangsretningerne er koncentreret mod fuldmånen peger mod en rituel praksis, der involverer Månen.

Acta Archaeologica Volume 79 Issue 1
http://www3.interscience.wiley.com/journal/118539567/home