Iskerner viser sammenhæng mellem kulde og støv – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2008 > Iskerner viser sammenh...

02. april 2008

Iskerner viser sammenhæng mellem kulde og støv

Iskerner fra Antarktis viser, at der er en nøje sammenhæng mellem klimaet og mængden af støv i atmosfæren. Jo koldere klimaet er, jo mere støv blæser der ind og lægger sig på kontinentet, viser resultaterne fra det europæiske iskerneboreprojekt, EPICA, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, Nature.

Iskerneboringen gennem den tre kilometer tykke iskappe på Antarktis fortæller om klimaet 800.000 år tilbage – gennem otte istider og otte mellemistider (ligesom vores nuværende varme mellemistid). Istiderne varer typisk cirka 100.000 år og mellemistiderne cirka 10.000 år.

”Resultaterne bekræfter det billede, vi har fra iskerneboringerne på Grønland, hvor vi også ser mere støv i årlagene fra istiden. Men på Antarktis kan vi måle otte istider tilbage i Jordens klimahistorie, og derfor kan vi nu se, at det er en generel tendens, at der er mere støv i atmosfæren, når klimaet er koldt”, fortæller iskerneforsker Jørgen Peder Steffensen fra Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet, som er en af de fem europæiske forskningsgrupper, der studerer støvet fra Dome C-boringen på Antarktis.

Støv hober sig op
Jørgen Peder Steffensen forklarer, at der er flere grunde til, at der falder mere støv på Antarktis under istiderne. Jo koldere luften er, jo mindre vand er der i den, og jo mindre nedbør vil der falde. Det betyder, at støvet i luften ikke så ofte bliver ’vasket ned’ sammen med nedbøren. Støvet hober sig op i luften, og den sparsomme nedbør, der falder, indeholder altså alene af den grund mere støv.

Men samtidig blæses der mere støv op luften, fordi der i kolde perioder er mere tørt, og ørkenområderne bliver større.

Forskerne har analyseret støvet fra Antarktis, og ud fra den særlige isotopsammensætning af grundstofferne kan man oven i købet fortælle, hvor støvet kommer fra. Det kommer hverken fra Australien eller Sydafrika – det kommer udelukkende fra det sydlige Argentina i Sydamerika.

Rasende vindbælte
Vinden på jordkloden kører rundt i strimler som transportbånd, og på den sydlige halvkugle er der to stærke vindbælter, som søfolk kalder henholdsvis ’the roaring fourties’ og ’the furious fifties’. Det henviser til breddegraderne 40 og 50.

Sydamerika stikker lige præcis spidsen ned i the furious fifties, eller de rasende 50’ere, som er et voldsomt vindbælte, der fører støvet fra Argentina til Antarktis. 

Det meget støv i atmosfæren er med til at gøre klimaet endnu koldere, da støvet reflekterer Solens stråler og dermed forøger Jordens afkøling.