Teleskoper til at finde liv i universet – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2008 > Teleskoper til at find...

19. februar 2008

Teleskoper til at finde liv i universet

Hvor mange steder i universet kan der være liv? Hvordan har stjernerne dannet grundstofferne og dermed livets grundlag? Med en bevilling på 10 millioner kr. fra en privat fond kan vi måske få svar på de store spørgsmål, som mennesket til alle tider har stillet.

Villum Kann Rasmussen Fonden har bevilget penge til et projekt, som er et samarbejde mellem forskere fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet og forskere på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Projektet SONG (Stellar Oscillations Network Group) går ud på at designe et observatorium, som ikke bare står ét sted på Jorden, men består af et netværk af teleskoper, der er spredt over hele kloden.

Total himmeldækning
Når astronomer skal observere fænomener, der ændrer sig henover tid, så er et normalt ’snapshot’ af stjernerne ikke nok. Man skal kunne følge stjernerne over længere tid, og det kan ikke lade sig gøre fra ét enkelt observatorium, for så snart Jorden er drejet fra nat til dag på stedet, kan man ikke længere se stjernen. Derfor er man nødt til at have en hel række af teleskoper, der kan tage over fra hinanden efterhånden som Jorden drejer.

Der skal i alt være teleskoper otte steder, fire steder på den nordlige halvkugle og fire på den sydlige. De bliver ubemandede, men de skal opstilles på steder, hvor der allerede er observatorier. Ideen er udviklet af astronom Frank Grundahl, Aarhus Universitet. De 10 mio. kr. skal bruges til at udvikle og bygge det første teleskop med tilhørende specialiserede instrumenter, og det er astronom Per Kjærgaard Rasmussen fra Niels Bohr Institutet, der bliver leder af udviklingen af teleskoperne.

Teleskopet skal designes målrettet mod to videnskabelige formål: Det skal måle stjernesvingninger, som kan opklare stjerners indre struktur, og det skal kunne finde jordlignende planeter i vores Mælkevej.

Stjerners ukendte indre
SONG-projektet ledes af astronom Jørgen Christensen-Dalsgaard, professor på Aarhus Universitet. Forskergruppen fra Aarhus Universitet skal måle de fysiske forhold langt under overfladen af stjernerne. Ved hjælp af såkaldte asteroseismiske målinger vil de kunne få helt ny viden om stjerners indre struktur – deres tæthed og sammensætning af grundstoffer.

Asteroseismologi er en metode, der minder om de undersøgelser, man laver her på Jorden på grundlag af jordskælv. Seismiske studier af stjerner sker ved at observere stjerneoverfladens bevægelser og på den måde ’se’ svingningerne af hele stjernens indre. Det er som en slags ultralydsundersøgelser af stjernerne. Metoden har været kendt i hen ved 20 år, men instrumenterne har ikke været gode nok til at måle de små svingninger, som stjernerne udfører.

For at få tilstrækkeligt nøjagtige observationer, skal stjernerne observeres uafbrudt i flere uger, og med de nye teleskoper vil man kunne bryde grænsen, siger professor Jørgen Christensen-Dalsgaard, der forudser, at de med de nye målinger står overfor et gennembrud i studiet af stjerners varme indre. Det vil kunne give ny viden om stjerners præcise alder, og om hvordan grundstoffer dannes gennem universets historie - de grundstoffer som også jorden og dens beboere består af.

Beboelige planeter
Astronom Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet skal lede efter jordlignende planeter i vores galakse, Mælkevejen. Han bruger en metode, som kaldes gravitionel linseeffekt. Det er et fænomen, som Einstein beskrev i 1936. Det vil sige, at når to stjerner passerer hinanden, vil den bagvedliggende stjerne pludselig lyse meget kraftigt op, fordi den foranliggende stjernes tiltrækningskraft bevirker, at lyset bøjer rundt om og samles. - ”men i praksis kan man selvfølgelig aldrig observere det”, sagde Einstein dengang. Det fik han ikke ret i, for det kan lade sig gøre i dag med moderne teleskopudstyr.

Når man observerer de to stjerner, vil en kurve over lysstyrken stige brat, når de passerer hinanden, Hvis stjernen foran har en planet cirklende omkring sig, kommer der et lille bump på kurven. Analyser af bump’et kan fortælle om planetens størrelse og beliggenhed.

I 2005 fandt en international gruppe med Uffe Gråe Jørgensen som de første i verden en jordlignende planet udenfor vores solsystem. Samlet er der indenfor de seneste år fundet cirka 250 planeter, men de er stort set alle sammen gasplaneter som Saturn og Jupiter. Kun 7-8 af dem er faste planeter som Jorden, og to af dem ligger i det, man kalder den beboelige zone, hvor der er mulighed for liv.

Med det nye teleskop vil Uffe Gråe Jørgensen kunne gå meget systematisk til værks i sin søgen efter planeter. ”Så om 10 år har vi svaret på, hvor mange steder, der kan være liv”, er hans bud.

SONG-projektet: http://astro.phys.au.dk/SONG/