Jens Hjorth får EliteForsk-pris – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2008 > Jens Hjorth får EliteF...

24. januar 2008

Jens Hjorth får EliteForsk-pris

Et stjerneskud på den danske forskerhimmel. Sådan betegnes astrofysiker Jens Hjorth, der nu får Videnskabsministeriets store EliteForsk-pris for sin banebrydende forskning i det gådefulde mørke univers.

Universet består ikke kun af de synlige himmellegemer som stjerner, planeter og galakser. Der er også en meget stor mængde usynligt stof derude – mørkt stof. Ingen ved, hvad det er, men man ved, at det er der. Det mørke stof udsender ikke lys og det tilbagekaster ikke lys, så man kan ikke observere det – det er usynligt. Men det har masse, og man kan veje det – ikke direkte, men ved indirekte målinger.

Det usynlige stof vejes
Astrofysiker Jens Hjorth forsker i det, man kalder den gravitationelle linseeffekt. Det vil sige, at lyset fra en stor, fjernt objekt afbøjes af tyngdekraften, når det passerer en galakse eller en galakse-hob. Jo større masse og dermed større tyngdekraft en galakse har, jo mere afbøjes lyset, og beregningerne viser, at galakserne har meget større tyngdekraft end de burde i forhold til deres synlige masse af stjerner og planeter. Altså indeholder galakserne mere stof end det synlige – de indeholder en stor mængde usynligt stof – mørkt stof. Faktisk viser tyngdeberegningerne, at 25 procent af alt derude er mørkt stof.

Et fyrtårn i mørket
Et hovedforskningsområde for Jens Hjorth er gammaglimt. Gammaglimt er kosmiske eksplosioner med enorme energi-udstrålinger, og de har på mange måder været et mysterium, siden de blev opdaget for mere end 30 år siden. Gammaglimt er så kraftfulde, at de i nogle sekunder kan oplyse det fjerne univers og fungere som et fyrtårn.

Selve udbruddet af gammastråler kan vare mindre end to sekunder og er utroligt svært at fange, men i 2003 påviste Jens Hjort og et internationalt team, at gammaglimt på over to sekunder altid sker i forbindelse med eksploderende stjerner. I 2005 observerede Jens Hjorth for første gang synligt lys fra et gammaglimt på mindre end to sekunder, og opdagelsen har åbnet vejen for nye afsløringer af de gådefulde kosmiske eksplosioner.

Ung professor
Jens Hjorth blev professor for 3½ år siden i en alder af kun knapt 40 år. Forskningsmæssigt er han blandt de ypperste, og han kunne have fået job hvor som helst på de store universiteter i udlandet. Men han valgte at blive på Niels Bohr Institutet, hvor han kunne se mulighederne, og her er han en drivkraft, der har opnået at få skabt et grundforskningscenter, Dark Cosmology Centre, hvor topforskere fra ind- og udland arbejder med at løse gåden om det mørke univers.

Han har skabt et dynamisk miljø og har visioner, som også indebærer, at undervisning er vigtig, kommunikation om forskningen til omverdenen er vigtig, og ligestilling er vigtig - omkring halvdelen af de 36 fasttilknyttede forskere i centret er kvinder.

Forskning og familie
Jens Hjorth er tidligere blandt andet blevet hædret for sin forskning med Lundbeck Prisen for yngre forsker og med den europæiske Descartes-pris. Videnskabsministeriets EliteForsk-pris er den største forskningspris i Danmark, og om at modtage den siger han: ”Jeg glæder mig over den anerkendelse, den indebærer. Forskning kræver lige dele hårdt arbejde, intuition og tro på, at det man laver vil bære frugt. Når man når sine mål, bærer frugten til dels lønnen i sig selv, men i det daglige arbejde er løbende anerkendelse vigtigt - og en stor anerkendelse er ekstra godt”.

Prisen er på en million kroner, og Jens Hjorth fortæller, at rådighedsbeløbet vil blive brugt til forskningen på Dark Cosmology Centre. ”Specielt kunne jeg tænke mig at hyre en ung international forsker, hvis arbejde ligger lidt uden for centrets forskningsplan og måske er en smule risikabelt. Men hvis man ikke satser, når man ikke de store mål”, siger han.

Hædersgaven skal bruges sammen med familien, der tæller tre børn og snart fire, så de kan se frem til udgifter til ombygning af huset på Frederiksberg.

Prisen blev overrakt ved en ceremoni den 24. januar af videnskabsminister Helge Sander.