Varm velkomst til iskold forskning – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2007 > Varm velkomst til isko...

14. september 2007

Varm velkomst til iskold forskning

Kronprins Frederik kom, undervisningsminister Bertel Haarder kom, topfolk fra Videnskabsministeriet og forskningens verden mødte op, og medierne TV-2, Billed Bladet, Ingeniøren og Nyhedsavisen var til stede for at dække begivenheden. Alt summede af hektisk aktivitet, da forskningsgruppen, Is og Klima på Niels Bohr Institutet torsdag den 13. september med et brag af et arrangement fejrede indvielsen af deres nye Grundforskningscenter.

Forskningsgruppen er blandt verdens førende til dybdeboringer gennem iskappen på Grønland. Den mere end tre kilometer tykke iskappe er et frossent arkiv over fortidens klima.

Isen er dannet af sne, der år efter år bliver liggende og med tiden presses sammen til en tyk iskappe. Isen indeholder luftbobler og støv, og hvert eneste årlag fortæller om klimaet det år, da sneen faldt.

Forskerne borer en søjle af is hele vejen ned gennem iskappen, og ved at analysere iskernerne kan de få en utrolig detaljeret viden om fortidens klima mere end 120.000 år tilbage i tiden – gennem hele istiden og tilbage til forrige varmeperiode, kaldet Eem-tiden.

Isen sladrer om fremtidens klima
Centrets åbning blev fejret med et 2-timers arrangement, hvor centrets leder, professor Dorthe Dahl-Jensen fortalte om det nye center og det store nye boreprojekt på den grønlandske indlandsis.

Tidligere boreprojekter gennem den tykke iskappe har allerede givet detaljeret viden om fortidens klima. Nu starter centret det nye boreprojekt gennem iskappen. Spørgsmålet er, hvorfor det er nødvendigt?

”Det, vi skal lede efter svar på med vores nye boring, er ikke istidens klima, men klimaet i den forrige mellemistid, Eem-tiden for mere end 120.000 år siden”, forklarer Dorthe Dahl-Jensen. ”De tidligere boringer gik ’kun’ tilbage til Eem-tiden, men det nye borested har årlag, som dækker hele den forrige varmeperiode, Eem, som var cirka 5 grader varmere end vores nuværende klima, og da vi står over for en global opvarmning er den periode meget interessant at studere”, fortæller hun.

Resultaterne fra den nye boring vil kunne fortolkes med henblik på at forstå fortidens dynamiske klima og dermed forbedre klimamodellerne for fremtidens klima. Hvordan vil fremtidens klima blive, og kan man forudsige hvad der vil ske, når klimaforandringerne for alvor slår igennem? Det er noget af det, den nye boring kan hjælpe med at give svar på.

Historisk is
Her i sommer har et hold af forskerne været på en ekspedition på indlandsisen for at finde det præcise sted for den kommende dybdeboring. Her lavede de blandt andet nogle 70-80 meter dybe prøveboringer, og da Jørgen Peder Steffensen fra Is og Klima havde fortalt om ekspeditionen, tog han en iskerne op af en køletaske, rakte den til Kronprins Frederik og fortalte, at isen stammede fra Christian den 4.s tid. Selve isen var fra mellem år 1590 og 1600, men luftboblerne i isen var fra midten af 1600-tallet, så ”der er krudtslam fra svenskernes storm på København i 1658”, deklarerede Jørgen Peder Steffensen til stor jubel

Jo, isen kan sladre om fortiden, og Kronprinsen tog meget glad imod det historiske stykke is..

Også en tur i fryseren med iskerner fra tidligere boreprojekter vakte Kronprinsens store interesse. Han har tidligere i 1991 besøgt iskernefolkene på indlandsisen, og kunne bestemt tænke sig at besøge den nye boring, sagde han.

Det nye Grundforskningscenter bliver finansieret med en bevilling på 56 millioner kroner fra Danmarks Grundforskningsfond under Videnskabsministeriet.