Universets gen-skabelse – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2007 > Universets gen-skabelse

23. februar 2007

Universets gen-skabelse

Hvordan opstod Universet og hvordan blev galakserne dannet? Selv for en astronom er det store spørgsmål, men galakserne er Universets byggesten, og astrofysiker Peter Laursen, Dark Cosmology Centre ville gerne opklare, hvordan de blev dannet. Han er kommet et skridt nærmere et svar ved at lave et computersimuleringsprogram og sammenligne med data fra observationer af tidlige galakser.

Billedet er en computersimulering af en galakse i det meget
tidlige Univers. Allerede efter milliard år kan man se kimen til
galaksen, og knapt 2 milliarder år efter Big Bang kan man se
en begynde spiralform.

Med nutidens kæmpe-teleskoper kan man kigge ufatteligt langt ud i Universet og se næsten helt tilbage til Big Bang for 13,7 milliarder år siden. Men det er meget langt væk, og selv en kæmpe galakse på dén afstand ligner kun en uskarp plet på billedet af himlen.

Peter Laursen har fokuseret på galakser, der blev dannet 1-2 milliard år efter Big Bang, og når man måler det lys, de udsender, er der et mærkeligt fænomen. Når man måler de forskellige bølgelængder, ser man galaksens udformning, men hvis man måler en bestemt bølgelængde, kaldet Lyman alpha ser galaksen meget større ud. Det undrede forskerne.

For at finde en mulig forklaring på fænomenet, udarbejdede Peter Laursen et computerprogram, der kunne lave modeller af, hvordan galakserne agerede i det meget tidlige Univers.

Galakserne blev dannet af skyer af gasser, der mest bestod af brint. Tyngdekraften gjorde, at gasskyen blev tættere og tættere og til sidst kollapsede. Samtidig kunne gasskyen rotere, og så bevirkede centrifugalkraften, at galakserne blev skiveformede og spiralformede.

Bræmme af ultraviolet lys
Men hvorfor var der ligesom en stor bræmme udenom selve galaksen, der udsendte det særlige Lyman alpha lys? Lyman alpha lys er en form for ultraviolet lys, og Peter Laursen prøvede nu at simulere i computerprogrammet, hvordan der kunne fremkomme oplysning af hele det omkransende område. Det meste af galaksens lys kommer fra stjernerne, der udsender hele spektret af lys. Noget af lyset er ultraviolet lys, og når det rammer det nærmeste bælte af gas, dannes der de særlige Lyman alpha ultraviolette lysstråler. Når Lyman alpha lysstrålerne fortsætter videre ud i verdensrummet, støder de på deres vej ind i endnu en bred bræmme af gasatomer, som stadig omkranser den unge galakse, og det bevirker en spredning af lyset.

”Forklaringen på de tidlige galaksers ’omtågede’ udseende er med stor sandsynlighed en resonans-spredning af selve galaksens lysudstråling”, fortæller Peter Laursen med sikker overbevisning, for hans computermodel passer fuldstændigt med dét, som astronomerne observerer.