På ’rumrejse’ til fortiden med ALICE – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2007 > På ’rumrejse’ til fort...

18. april 2007

På ’rumrejse’ til fortiden med ALICE

ALICE er et af verdens største projekter, som forsker i universets fundamentale gåder. Eksperimenter foregår i CERN, det europæiske laboratorium for atomforskning, hvor en 27 km lang atomaccelerator skal operere med så kolossalt høje energier, som herskede i sekunderne lige efter Big Bang. I fire år har forskerne fra højenergifysik på Niels Bohr Institutet arbejdet på en detektor, der skal opklare mysterierne om universets skabelse. Nu er den ved at blive installeret. 

Flyet er lige landet i Genève, og de to teknikere Jørn Westergaard og Erik Olsen bliver hentet af Børge Svane Nielsen, som kommer direkte fra CERN, hvor gruppen for højenergifysik på Niels Bohr Institutet er i fuld gang med deres nye detektor. Alle i forskergruppen er dybt engagerede i projektet, og der går ikke mange sekundet i bilen før spørgsmålene vælter frem – ”Hvordan går det med…” har I fået løst...”. Nu er alle fra projektet dernede – fysikere, ingeniører og teknikere. De er 10 i alt, og de arbejder fra tidlig morgen til ud på aftenen. De har svært ved at slippe værktøjet, der er hele tiden ledninger, der skal monteres og elektronik, der skal testes.


Fysiker Christian Holm Christensen
tester elektronikken i den nye detektor.

Big Bang i underjordisk tunnel
Før Jorden, månen, solen, stjernerne og galakserne fandtes, var universet en ursuppe – en tæt tåge af hed plasma og voldsom energi.

Inden for de første millisekunder efter Big Bang blev de stoffer, som hele universet består af, skabt – men hvordan? Hvilke fysiske kræfter bevirkede, at universet blev skabt og ser ud, som vi kender det?

For at opklare mysteriet om strukturen og kræfterne i stofferne, er forskerne nødt til at genskabe ursuppen, som den var lige efter Big Bang.

Teknisk leder Børge Svane Nielsen
(siddende) foran detektoren med fysiker
Kristjan Gulbrandsen.

Det kræver enorme energier, og i den 27 km lange underjordiske tunnel i dalområdet mellem Alperne og Jurabjergene lige uden for Genève, vil man med den nye LHC atomaccelerator opnå temperaturer på hundrede tusinde gange temperaturen i solens indre kerne.

Ved at sende bly-atomkerner hver sin vej rundt i acceleratoren, vil fysikerne få dem til at støde sammen, så de ’smelter’ og opløses i frie elementarpartikler. Det er de partikler, forskergruppen vil fange og studere med det danske detektor-udstyr. Selve detektoren er så fintfølende, at den kan opfange 80.000 elementarpartikler i sekundet.

Begraves i dybet
Fredag den 13. april skal detektoren installeres i acceleratoren. Den skal flyttes fra den hal, hvor de i dagevis har monteret ledninger og testet elektronikken - til acceleratoren i den underjordiske tunnel. Den fintfølende detektor er blevet pakket ned i en trækasse med puder rundt omkring, og selv om den ikke er særlig tung, er de fire mand om at bære den.

Kassen har håndtag, og de fire går lige så roligt og forsigtigt. Den må ikke ryste, og den må ikke støde ind i noget. Stemningen er koncentreret – helt højtidelig. Det ligner næsten en begravelsesprocession. Og det er det også – på en måde. Detektoren skal ned i den 80 meter dybe skakt, hvor ALICE befinder sig. Rummet er stort som en underjordisk domkirke. Et stykke af vejen ned bliver den kørt med en elevator, der kører så langsomt, at man knapt kan mærke den bevæger sig. Så bæres den ud og bliver med en kran løftet meget forsigtigt hen over stilladser til dét sted, den skal installeres.

Store kontraster
Så er øjeblikket endelig inde, hvor det udstyr, som de for fire år siden beskrev i en fonds-ansøgning, skal installeres på acceleratoren. Alle arbejder koncentreret, så sveden løber.


Elektroniktekniker Bjørn Rasmussen foran den gigant-store røde
magnet på ALICE-projektet i CERN.

Det uhyre fintfølende udstyr skal sidde midt inde i en kæmpestor magnet på størrelse med et hus. Det skal opfange partikler i milliontedele af nano-meter størrelse for at opklare mysterier om vores gigantiske univers. Installeringen af detektoren er en milepæl i projektet, som ventes at være klar til start i begyndelsen af det næste år.