Ny Mars-mission med dansk forskning – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2007 > Ny Mars-mission med da...

10. juli 2007

Ny Mars-mission med dansk forskning

Dansk forskning er med, når Mars-missionen, Phoenix den 3. august sendes af sted fra Cape Canaveral i Florida med kurs mod Mars. Forskere på Niels Bohr Institutet har udviklet videnskabelige instrumenter, der skal undersøge mineralerne på Mars’ overflade.

Phoenix landeren er her ved at blive gjort klar ved Lockheed Martin i
Denver. Nederst i venstre hjørne kan man se en af tre danske
radiometriske kalibreringsplader.

Morten Bo Madsen er på vej til USA, til Tuscon i Arizona, hvor NASA har deres prøvelaboratorier på University of Arizona. ”Det er nærmest en stor ’sandkasse’, hvor der er lavet et Mars-landskab”, forklarer Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Her skal en nøjagtig kopi af Mars-sondens robot tage prøver og udføre forskellige undersøgelser, og alt styres inde fra et kontrolrum, hvor der er de samme betingelser og tids-forsinkelser, som der er under den reelle mission, hvor man fra Jorden skal fjernstyre robotten, der står på Mars.

”Det er meget livagtigt. Vi sidder og ser på computerskærme, og ’Mars-landskabet’ med robotten opleves virkelig lige så fjernt, som var det på en anden planet. Vi må hele tiden tage stilling til komplikationer og træffe vigtige beslutninger”, fortæller han. Øvelserne fortsætter også efter Phoenix er sendt af sted. Det tager 8-9 måneder inden den når frem, og tiden bruges til træning.

Mulighed for liv
De to foregående missioner til Mars var i nærheden af ækvator. Phoenix Mars Landeren skal tættere på Nordpolen, som er en helt anden type landskab. Her er der vand som permafrost i undergrunden, og et af formålene er at undersøge, om isen smelter i perioder og giver et miljø med mulighed for liv.

På de to forrige missioner havde forskerne fra Niels Bohr Institutet instrumenter med, der undersøgte støvet på Mars med magneter. De røde sedimenter indeholder jernoxider, og magneterne opsamlede det rustrøde støv for at undersøge, hvor meget, der er magnetisk, og hvordan det er dannet – om det f.eks. var dannet ved en iltningsproces med vand. Undersøgelserne viste, at jern-oxiderne er dannet ’tørt’, dvs, at det ikke er i forbindelse med vand, men ved vulkansk aktivitet. Så støvet er bare bjerge, der er faldet fra hinanden og smuldret til støv.

De nye instrumenter er en videreudvikling af de tidligere støvmagneter. Den overvejende del af de luftbårne støvpartikler er magnetiske, og hvorfor det?, spørger forskerne, for det magnetiske mineral udgør kun en brøkdel af støvet. Denne gang vil de også fokusere på det støv, der ikke er magnetisk. Desuden skal støvet analyseres grundigt, for når der skal bemandede missioner til Mars, er det vigtigt at vide, om det f.eks. indeholder giftstoffer.

Fortidens klima på Mars
De danske instrumenter er essentielle for flere videnskabelige undersøgelser. Tre radiometriske kalibereingsplader skal bruges til at justere missionens kamera, både til at sikre de mest realistiske farver af billederne og for at bruge kameraets spektrale filtre til mineralogiske eksperimenter.

Gennem 3 måneder vil landeren ved hjælp af en robotarm grave en 50 cm dyb grøft i permafrosten på den arktiske slette omkring Mars' nordpol for at søge efter tegn i undergrunden på klimaforandringer gennem de seneste 10.000 - 50.000 år. Med en vindmåler, som forskere fra Århus har udviklet, skal man også lave meteorologiske undersøgelser.

Når Mars Phoenix Lander skal sendes af sted samles de involverede videnskabsfolk for at overvære opsendelsen, og selv om Morten Bo Madsen har oplevet det før, ”er der en intens spænding, og hjertet sidder helt heroppe”, siger han og tager hånden op til halsen.