Liv på Mars – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2007 > Liv på Mars

02. februar 2007

Liv på Mars

Har der været liv på Mars? Tja, skal der have været liv, skal der have været vand – ikke bare i form af iskapper ved polerne, som der er i dag, men som flydende vand på planeten og som damp i atmosfæren. En modelberegning, som to fysikstuderende på Niels Bohr Institutet har lavet, viser, at det har der sandsynligvis været for nogle millioner år siden.


Mars har i dag store iskapper ved polerne, men for
5 millioner år siden var planetens hældning så stor,
at de fordampede op i atmosfæren og faldt ned som
sne over ækvator.

”Vi satte os for at undersøge, om de to poler kunne udveksle vand gennem atmosfæren”, fortæller Asbjørn Persson og Bo Vinther, der sammen lavede en meget simpel klimamodel over, hvordan luftmasserne flytter sig. Mars har i dag to poler med iskapper, som består af CO2 og vand. Der er meget lidt vand i atmosfæren.

Ekstreme årstider
Det, der driver værket og sætter gang i en planets luftcirkulationen i atmosfæren, er årstiderne, som kommer af, at planetens akse hælder en smule, så solens indstråling over ækvator varierer hen over året. Ligesom Jordens akse hælder også Mars’s akse, og idag hælder de begge to cirka 23 grader.


De her strukturer på Mars’s overflade kan være
tegn på tidligere gletchere nær ækvator.

Mars’s hældning er dog ikke helt stabil, men svinger lidt, og man mener, at Mars er mere ustabil, fordi den ikke har en stor måne. Nye astronomiske data viser, at Mars tidligere har været endnu mere ustabil, og for cirka 5 millioner år siden svingede dens hældning mellem 30 og helt op til 45 grader. (Ét Mars-år svarer til næsten  to Jord-år, men i modellen er beregningen lavet ud fra Jord-år). 

Asbjørn Persson og Bo Vinthers klimamodel viser, at den enorme hældning af Mars’s akse på næsten 45 grader bevirkede, at planeten fik nogle ekstreme årstider, som betød, at der ville ske voldsomme ting. Der ville ske en kæmpe fordampning på skift fra de to poler, og fordampningen ville stige op i atmosfæren og falde ned som sne over ækvator. Resultatet ville være, at iskapperne ved polerne helt forsvandt, mens der til gengæld blev opbygget iskapper og gletchere over ækvator.

Vand i atmosfæren
De to fysikstuderende kørte deres modelberegninger over en periode på 600.000 år, og de kunne se, at billedet blev ved med at passe. Så de tegn, man i dag observerer på Mars af formentligt tidligere gletchere og is lige under overfladen ikke langt fra ækvator, kan være dannet på dén måde. Beregningerne viser også, at atmosfærens vandindhold dengang kan have været næsten 100 gange større end i dag.

Så jooo, måske har der været en form for liv på Mars – af den hårdføre slags vel at mærke, for selv om der var mere vand i atmosfæren, var det også dengang en planet med ekstreme vilkår.