Klimaskift - sandsynlighed for tilfældighed – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2007 > Klimaskift - sandsynli...

09. marts 2007

Klimaskift - sandsynlighed for tilfældighed

Voldsomme klimaskift under sidste istid kan være forårsaget af tilfældigheder her på Jorden og ikke være styret af ydre periodisk påvirkning fra solsystemet, viser nye beregninger af forsker på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Flere store internationale projekter har boret iskerner fra toppen af Grønlands indlandsis ned gennem den mere end 3 kilometer tykke iskappe. Isen er et frossent arkiv over fortidens klima, og forskerne på Niels Bohr Institutet har dateret isen helt tilbage til forrige mellemistid, Eem-tiden for mere end 120.000 år siden.

Undersøgelserne viser, at klimakurven har voldsomme udsving under istiden. I løbet af istidens periode på cirka 100.000 år, var der 26 meget pludselige temperaturstigninger på 10-15 grader i Grønlands middeltemperatur. Klimaskiftene kaldes Dansgaard-Oeschger begivenheder efter de to videnskabsmænd, der først observerede og beskrev dem.

De bratte klimaskift skete formodentligt som følge af omfattende ændringer i de globale havstrømme, og de havde voldsomme følgevirkninger for store dele af økosystemet og vegetationen. Under istiden var vandstanden i verdenshavene omkring 120 m lavere end idag, og de store temperaturudsving har betydet svingninger i havniveauet på måske helt op til 35 meter.

Klimaskift fremstår periodisk
De 26 klimaskift ser ud til at være periodiske. De sker nogle gange med 1470 års mellemrum, men en gang imellem springer de en periode over, så der bliver 3.000 eller endda 4.000 års mellemrum. Fysiker og lektor på Niels Bohr Institutet, Peter Ditlevsen ville gerne undersøge klimaskiftenes periodicitet. ”Kunne man forestille sig, at det var en tilfældighed, og at det tilfældigvis ser periodisk ud. Hvor sandsynligt er det”, spurgte han.

Klimakurven gennem Grønlands indlandsis viser, at der var
26 voldsomme og bratte klimaskift i sidste istid, som varede
cirka 100.000 år. Kurven her viser klimaskiftene godt
40.000 år tilbage i istiden. De ser tilsyneladende periodiske
ud, men modelberegninger viser, at de sandsynligvis optræder
tilfældigt.

Ved hjælp af et matematisk beregningssystem udregnede han modeller for klimaskiftenes sandsynlige periodicitet. Udgangspunktet var selve tidsintervallerne for klimaskiftene. Hvor regelmæssige var de? Som en taktstok, der regelmæssigt slår et slag, hvor langt ligger klimaskiftene så fra taktstokkens slag? Hvis afstanden mellem dem er perfekt periodisk, får man tæt på 100%. Det viste sig, at de ramte taktstokkens slag med 70%.

Computer-træf
Så fik han computeren til at lave klimaskiftene tilfældigt spredt ud over istidsperioden. Han lavede 1.000 beregninger med forskellige tal for tidsintervaller og fik derved mellem 40% og 90% rigtige træfninger. Størstedelen af beregningerne lå mellem 55% og 75%.

Derefter beregnede han den modsatte antagelse – nemlig, at klimaskiftene er periodiske. Igen lavede han 1.000 beregninger, men denne gang fik han et tal, som var mellem 80% og 100%. Størsteparten var over 90%. Men 90% er ikke den regelmæssighed, klimaskiftene kommer med i virkeligheden – det er 70%.

Peter Ditlevsens konklusion er, at sandsynligheden for at ramme de 70% træfninger er mindre, hvis man betragter klimaskiftene som periodiske end hvis man betragter dem som klimaskift, der optræder tilfældigt. Dette har meget vide konsekvenser for forståelsen af de store klimaskift under sidste istid. Hvis de er tilfældige og kaotiske er de grundlæggende uforudsigelige.

Link:
Climate of the Past: http://www.clim-past.net/3/129/2007/cp-3-129-2007.pdf