Kæmpeteleskoper fjernstyres via SMS – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2007 > Kæmpeteleskoper fjerns...

04. april 2007

Kæmpeteleskoper fjernstyres via SMS

En stjerne eksploderer i en fjern galakse milliarder af lysår væk. Eksplosionen udløser et gammaglimt, som er et kraftfuldt udbrud af gammastråler. Selve udbruddet er kortvarigt, men astronomerne følger sådanne udbrud intenst, for de er som kosmiske fyrtårne, der et øjeblik lyser verdensrummet op. Men da det hurtigt er overstået, gælder det om at være på pletten, når det sker, og med et nyt system kan kæmpe-teleskoperne, VLT på Paranal Observatoriet i Chile fjernstyres, så de øjeblikkeligt drejes derhen, hvor det foregår.

Teleskoperne på Paranal Observatoriet i Chile kan fjernstyres
vis SMS, så de øjeblikkeligt drejes i den retning på himlen,
hvor en observation er gjort.

Systemet kaldes Rapid Response Mode, og det er udviklet af den hollandske astrofysiker Paul Vreeswijk.

Gammaglimtet spores først af en satellit i kredsløb om Jorden. Den sender besked til en astrofysiker, som så straks kan sende en SMS-besked via sin mobiltelefon til Paranal Observatoriet i Chile og direkte fjernstyre kæmpeteleskoperne i den retning på himlen, hvor gammaglimtet er sporet.

Hvis det skal gå rigtigt hurtigt kan det hele gøres automatisk – helt uden menneskelig medvirken.

Hurtigt på pletten
”Det går lynhurtigt, og det har stor betydning for, at vi nu har mulighed for at observere gammaglimtet efter kun få minutter”, fortæller astrofysiker Johan Fynbo, Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Johan Fynbo er med i forskergruppen, der allerede har observeret to gammaglimt via metoden. Det, at de kunne være så hurtigt på pletten, har betydet, at de har fået nogle måleresultater, som er helt unikke. De har fået oplysninger om hvilke grundstoffer, der er i galaksen, og de har ligefrem kunnet se, hvordan strålingen fra eksplosionen har skabt et spor efter sig i galaksen.

Lyset fra galaksen, hvor gammaglimtene blev observeret har været ca. 9 milliarder år undervejs.

Længere ud i Universet
På Niels Bohr Institutet har en arbejdsgruppe ledet af astronom Per Kjærgaard netop udviklet en avanceret spektrograf kaldet X-shooter, der skal installeres på kæmpeteleskoperne, VLT i Chile. Den er så effektiv, at man vil kunne observere meget svage lyskilder også i infrarødt lys.

Dermed bliver det muligt at studere gammaglimt fra døende stjerne i de allerførste galakser, der blev dannet efter Big Bang.

Links:
Astronomy and Astrophysics:
http://www.aanda.org/articles/aa/pdf/forth/aa6780-06.pdf

astro-ph
http://arxiv.org/abs/astro-ph/0611690