Igor Novikov – fysiker i tid og rum – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2007 > Igor Novikov – fysiker...

18. januar 2007

Igor Novikov – fysiker i tid og rum

Når man slår Igor Novikov op på Google får man – hold fast: 207.000 søgeresultater, hvor hans navn indgår. Det er mere 20.000 sider, hvoraf langt de fleste hits er om dén Igor Dimitriyevich Novikov, som er professor på Niels Bohr Institutet.

Dimitriyevich Novikov, professor på
Niels Bohr Institutet.

Berømt er han, Igor Novikov, berømt i tid og rum om tidsrejser, sorte huller og kosmisk baggrundsstråling i Universet. Og en stor anerkendelse får han nu for sin banebrydende forskning indenfor astrofysikken med Eddington-medaljen fra The Royal Astronomical Society i England. Prisen uddeles hvert andet år og er den største pris indenfor astronomi og astrofysik, efter Nobelprisen.

Egentlig er han gået på pension, men som så mange andre af Niels Bohr Institutets store forskere og stærke personligheder, betyder det ikke, at man stopper med at arbejde, og Igor Novikov kommer fortsat hver dag ind på sit kontor på Blegdamsvej og fortsætter sin videnskabelige forskning. Han er meget aktivt involveret i ESA’s Planck-satellit, der til næste år skal sendes i kredsløb om Jorden, og hvorfra man vil lave observationer af den svage kosmiske mikrobølgestråling, som er en efterglød af Big Bang.

Bøgernes åbenbaringer
Igor Novikov voksede op i Rusland, og som barn under Anden Verdenskrig var der mangel på alt. Men én ting var næsten vigtigere end mad, og det var åndelig føde, mente hans bedstemor. Så hun skaffede bøger til drengen - bøger, som han slugte, og som åbnede op for en ukendt, spændende verden af viden. Især én bog husker han, det var Børnenes Encyklopædi. Den bog var helt vidunderlig og havde blandt andet et afsnit om astronomi, som fascinerede og bjergtog ham. ”Det er helt sikkert på grund af min bedstemor, at jeg blev astrofysiker. Min skæbne skyldes hende”, fortæller han.

Tidligt var han blevet opsat på at udforske Universets mysterier, og interessen har fortsat livet igennem. Han blev astronom og astrofysiker ved Moskva Statsuniversitet, som på dén tid havde et meget højt videnskabeligt niveau indenfor fysikken, selv om de astronomiske fænomener, han beskæftigede sig med nærmest var bandlyst og af sovjetledelsen blev betragtet som dekadent kapitalist-videnskab. Men næsten i trods trivedes videnskaben, og de var mange fremtrædende forskere, blandt andre arbejdede Igor Novikov tæt sammen med Vitaly Ginzburg, der senere fik Nobel-prisen.

Sorte huller


Billedet viser en kunstnerisk gengivelse af et sort
hul, hvor gasser suges indad mod det massive
sorte hul.

Igor Novikov ville prøve at forstå Universets begyndelse. Han ville undersøge, om det var muligt at studere den kosmiske stråling fra Universet og han ville udforske sorte huller. Man havde beregnet, at et himmellegeme som et sort hul i teorien kunne eksistere, men det kneb længe med at finde dem, indtil Igor Novikov kom på banen og kom til at spille en stor rolle i forståelsen og opdagelsen af de sorte huller. Novikov og Zeldovich var i 1960’erne de første til at forudsige, at der kan findes supermassive sorte huller med en masse, der kan være milliarder gange tungere end Solens masse.


Det meget tidlige Univers ses som mikrobølge-
stråling. Billedet afslører varmeudsving, som
går 13,7 milliarder år tilbage i tiden.

Som sovjetborger var man under den kolde krig i 1960- og 70’erne næsten spærret inde i landet, men med stort besvær var det muligt at rejse, og ét af de steder, som forskerne kunne få lov at rejse til var København, som blev anset som neutral i den kolde krig. Så Igor Novikov rejste flere gange til København, hvor han arbejdede sammen med astronomer på Niels Bohr Institutet. Fra 1974-90 var han leder af afdelingen for Teoretisk Astrofysik ved rumforskningscentret i Moskva.

Forelsket i København
Da det efter murens fald i 1989 blev muligt at forlade landet, var der bud efter den fremtrædende videnskabsmand fra Cambridge i England, Garching ved München i Tyskland, Italien, USA – alle de store universiteter i verden var ude efter ham, men han valgte Niels Bohr Institutet i København. ”Her var der fremragende forskning, jeg fik tilbudt forskningsmidler fra Danmarks Grundforskningsfond, og så var jeg allerede blevet forelsket i landet, da jeg besøgte det i 70’erne, så der var ingen tvivl om, at mit valg skulle være København. Så derfor kom den store kapacitet, Igor Novikov til Danmark i 1991 og Niels Bohr Institutet fik en professor i astrofysik i verdenseliten.

Men Novikov er ikke kun kendt for sine videnskabelige teorier om sorte huller, kosmisk mikrobølgestråling og gravitationsbølger. Han er også kendt for sin teori om en tidsmaskine. Sammen med en række kolleger har han beskrevet en tidsmaskine, som med udgangspunkt i Einsteins relativitetsteori beskriver, hvordan en partikel kan rejse i tiden ved at passere gennem et såkaldt ormehul.

Eddington Medaljen for Astronomi uddeles den 19. april i England. The Royal Astronomical Society i London betegner Igor Novikov som en af de mest betydningsfulde astrofysikere i verden, og han får prisen for sit fremragende arbejde i mere end 40 år med astrofysik, sorte huller, der bøjer tid og rum, gravitationsbølger, kosmisk mikrobølgestråling og den generelle relativitetsteori. Novikovs arbejde er desuden usædvanligt i hans måde at kombinere fysisk indsigt med matematisk ekspertice.

Populærvidenskabelige Bøger:

* The River of Time, af Igor Novikov, 1998
* Black Holes and the Universe, af Igor Novikov, 1995

* Igor Novikov er desuden forfatter og medforfatter til15 bøger om astronomi og astrofysik. Hans populære bøger er blevet oversat til 13 sprog.