Hvor bliver rumvæsenerne af? – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2007 > Hvor bliver rumvæsener...

23. januar 2007

Hvor bliver rumvæsenerne af?

Der er rundt regnet 100 milliarder stjerner alene i vores galakse, Mælkevejen, og cirka 10 procent af de stjerner kan have planeter, der er egnede til at være beboelige for liv. Så hvis Universet er fyldt med liv, hvorfor får vi så ikke besøg af rumvæsener? – det har en astronom på Niels Bohr Institutet en forklaring på.

Som den italienske Nobelprismodtager, Enrico Fermi i 1950 påpegede, er det paradoksalt, at der er så mange muligheder for liv i Universet og så er der alligevel en påfaldende mangel på rumvæsener, der er kommet for at besøge os, og der er heller ingen spor efter intelligent liv i rummet såsom rumsonder, rumskibe eller transmissioner. Men nu har Rasmus Bjørk, astronom på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet formentlig løst det paradoksale mysterium: Rumvæsenerne har simpelthen ikke haft tid nok at finde os og rejse hertil.

Fanden løs i Mælkevejen


De rumsonder, som Rasmus Bjørk anvender i sine
computermodeller, rejser 1.000 gange så hurtigt
som NASAs Cassini-Huygens rumsonde, der
udforsker Saturn. Alligevel vil det tage 10 milliarder
år at udforske bare 4 procent at stjernerne i
Mælkevejens beboelige zone.

Der var blevet lavet nogle beregninger på rumrejser i Universet i 1980’erne, men dengang var det ren spekulation, så Rasmus Bjørk besluttede sig for at lave en beregning af sandsynligheden for besøg fra rummet med nutidens moderne computersimuleringer. 

Han indsendte sin artikel til det videnskabelige magasin, Journal of Astro Biology. ”Da den var blevet godtaget, lagde jeg artiklen ud på Astro-ph, en såkaldt pre-print server, og så brød Fanden løs”, fortæller han. ”Jeg blev kontaktet af New Scientist og The Guardian. Derefter ringede BBC- Radio Five og ville lave et live interview med mig, og efterfølgende er jeg blevet kontaktet af alle mulige journalister”, fortæller Rasmus Bjørk roligt, selvom han ellers har temmelig travlt, da han skal aflevere sit speciale i næste uge.

Beboelig zone
Nogle stjerner er alt for kraftige til at der kan være liv omkring dem, og de lever i for kort tid til at de kan have planeter, hvor liv kan nå at udvikle sig. Af de 100 milliarder stjerner, der er i Mælkevejen, anslår man, at cirka 10 procent kan have planeter, som kan være beboelige med de rette elementer og livsvilkår. De cirka 10 milliarder stjerner ligger i en bestemt afstand fra galaksens centrum og kaldes den Galaktiske Beboelige Zone. Rasmus Bjørks modelberegninger koncentrerer sig om et lille udsnit af den beboelige zone med 40.000 stjernesystemer..

De 40.000 solsystemer udforskes ved at udsende en rumsonde, der rejser mod en fjern stjerne, som bliver værtsstjerne. Når sonden ankommer, udløser den otte mindre sonder, der rejser mod de nærmeste lokale stjerner, og derfra videre indtil alle 40.000 stjerner er udforsket. Sonderne rejser med en fart af 30.000 km pr. sekund (det er en tiendedel af lysets hastighed), og hans beregninger viser, at det vil tage ca. 100.000 år at udforske det begrænsede udsnit med 40.000 stjerner.

Lynhurtige rumskibe
Men 40.000 stjerner er kun en lille brøkdel af de 10.000.000.000 stjerner i vores galakse, der har mulighed for at have beboelige planeter. Og modellerer man Mælkevejen til at bestå af 260.000 systemer med hver 40.000 stjerner viser Rasmus Bjørks computerberegninger, at selv om rumvæsener rejser med et rumskib, som bevæger sig gennem Universet med en fart af 30.000 km per sekund (NASA’s nuværende mission til Saturn rejser med en hastighed af 32 km per sekund, altså næsten 1.000 gange langsommere) vil det tage10 milliarder år - eller næsten to tredjedele af Universets totale levetid at udforske bare 4 procent af den beboelige zone i Mælkevejen. Det er ekstremt lang tid.

Ligesom os mennesker kan det tænkes, at en intelligent civilisation på en planet i Mælkevejen udforsker rummet for at finde andre civilisationer ved at bruge og opfange fjernsyns- og radiobølger. Men selv da vil det tage millioner af år at finde os, forklarer Rasmus Bjørk, for der findes så mange stjerner i galaksen, at selv om der skulle være liv derude, vil vi ikke komme i fysisk kontakt med dem i vores levetid – med mindre de har opfundet en eksotisk form for transport, der kan føre dem tværs gennem galaksen på 14 dage.