Himmelrummet over kæmpeteleskoperne i Chile – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2007 > Himmelrummet over kæmp...

22. februar 2007

Himmelrummet over kæmpeteleskoperne i Chile


Himlen over Paranal Observatoriet i Chile er skyfri
mere end 340 dage om året – blot ikke den ene af
de dage, da Galathea-ekspeditionen var på besøg.

Det bedste sted i verden at observere synligt lys fra Universet er på Paranal Observatoriet, som ligger på en øde bjergtop i Chile. Men astronomerne kommer der sjældent, for alle observationer bestilles hjemmefra og udføres af astronomer på stedet. For astrofysiker Kristian Pedersen fra Dark Cosmology Centre var det derfor en stor oplevelse, da han i sidste uge besøgte observatoriet for første gang. 

”Det var virkelig spændende at se de instrumenter, som vi har brugt de sidste otte år til vores forskning”, fortæller Kristian Pedersen. Han var i Chile som astronomi-guide for Galathea ekspeditionen, der på sin jordomrejse kom til Chile og gerne ville besøge observatoriet.


Kæmpeteleskoperne er 20
meter lange, og spejlet, der
kan opfange selv svagt lys fra
verdensrummet, er 8,2 meter
i diameter.

Højteknologi midt i udørk
Paranal Observatoriet ligger i Atacamaørkenen på en bjergtop i 2,6 kilometers højde. Området er ét af de tørreste steder på Jorden, og man kører derop gennem et øde landskab, der fuldstændigt ligner et Mars-landskab. Jorden er rødlig og stenet, og der er ikke det mindste tegn på liv – ikke et græsstrå, ingenting. Efter et par timers kørsel kommer man frem til observatoriet og får næsten et chok af den store kontrast til omgivelserne. ”Observatoriet er meget højteknologisk, og det er imponerende, at man har kunnet placere noget så højteknologisk midt i et af de mest ekstreme steder på Jorden”, siger Kristian Pedersen.

Observatoriet blev bygget i 1990’erne, og i ’98 blev det første af de fire teleskoper taget i brug, men det er først nu alle fire kæmpeteleskoper er i fulde omdrejninger med alle instrumenter. Selve teleskoperne er 20 meter lange og spejlene er 8,2 meter i diameter. Teleskoperne kan kombineres, så det svarer til at have et teleskop med et spejl på 100 meter i diameter, som kan skelne selv meget fine detaljer fra verdensrummet. Observatoriet er ejet og drevet af ESO, European Southern Observatory, og stedet blev valgt meget nøje efter 10 års undersøgelser, fordi der her er en meget tør, ren luft, næsten ingen vindturbulens, ingen kunstige lyskilder i nærheden og mere end 340 dage om året med skyfri himmel. Det giver optimale forhold til at observere stjernehimlen og se langt ud i Universet.

Oase på øde bjergtop
Der er omkring 100 mennesker ad gangen på arbejde på observatoriet, og i starten boede de bare i nogle barakker, men den knastørre luft er så ubehagelig, at man har måttet opføre en slags ’boble-oase’ med fugtig luft til de ansatte. Boble-oasen er et stort drivhus-lignende bygningskompleks med svømmebassin og store træer og palmer. Planterne og dampen fra svømmebassinet sørger for, at luften er fugtig og behagelig i hele bygningen, som også rummer kontorer, beboelse og kantine. Der er ingen vand overhovedet i området, så hver dag kører to tankbiler med 15.000 liter vand op til observatoriet.

Kig i verdensrummet
Forskerne på Dark Cosmology Centre bruger meget Paranal Observatoriet til deres observationer af fjerne galakser og gamma-glimt, som er kraftfulde udbrud af gammastråler fra døende kæmpestjerner. Først får de besked om et gammaglimt fra en satellit, som kredser om Jorden, derefter kan man straks sende en besked via e-mail til Paranal Observatoriet i Chile, som på få minutter kan indstille teleskoperne til det præcise sted på himlen og få de vigtige optagelser af de kortvarige gammaglimt i fjerne galakser.


Paranal Observatoriet ligger i et af de tørreste
områder på Jorden, og det ligner et øde Mars-
landskab.

Mens Kristian Pedersen er på stedet ser han, hvor hurtigt teleskoperne kan manøvreres. ”Hvert teleskop med metalskelet og glasspejle vejer 430 tons, men det drejer let og elegant rundt som ingenting”, fortæller han.. ”Det står på en platform, og alt fjernstyres ved hjælp af computere inde fra kontrolrummet. Det ser legende let ud, men det svarer til at flyve en jumbojet”.

 


På observatoriet har man opført en slags drivhus-
lignende bygningskompleks med svømmebassin
og planter, så dampen fra vandet sørger for, at
luften er behagelig fugtig i bygningen med
kontorer, beboelse og kantine.

Hele gruppen fra Galathea-ekspeditionen fik lov til at stå inde i kuplen og opleve lugen åbne og teleskopet dreje i position. Men når der skal observeres, må der ikke være mennesker derinde, både fordi de afgiver varme og fordi de giver turbulens i luften, der kan give uskarpe billeder.

Men selv uden de kæmpestore teleskoper er stjernehimlen set fra bjergtoppen i Chile et fantastisk syn. ”Der er bælgmørkt, og himlen er fyldt med stjerner. Stjernehimlen på den sydlige halvkugle er imponerende, og man kan se hele Mælkevejen som et bredt bælte henover himlen”, fortæller Kristian Pedersen, der siden han var dreng har været fascineret af stjernerne på himlen.