Global temperatur – politik eller videnskab? – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2007 > Global temperatur – po...

15. marts 2007

Global temperatur – politik eller videnskab?

Hele diskussionen om global opvarmning er et fatamorgana. Selve begrebet ’en global temperatur’ er både en termodynamisk og en matematisk umulighed, siger forsker på Niels Bohr Institutet, Bjarne Andresen, der sammen med to forskere fra Ontario i Canada har analyseret det hotte emne.

Det antages generelt, at atmosfæren og verdenshavene er blevet varmere i løbet af de seneste 50 år. Baggrunden for det synspunkt er, at der er en opadgående tendens i kurven over målinger af den såkaldte ’globale temperatur’. Det er den temperatur, der fremkommer ved at indsamle målinger af temperaturen på en masse målestationer overalt på Jorden, graduerede dem efter arealdækning, og så udregne det årlige gennemsnit efter den sædvanlige metode ved at lægge alle værdier sammen og dividere med antallet.

Gennemsnit uden mening
”Men man kan ikke tale én temperatur for noget så kompliceret som Jordens klima”, fortæller Bjarne Andresen, der er ekspert i termodynamik. ”En temperatur kan kun defineres for et homogent system. Derudover er det ikke en enkelt temperatur, der styrer klimaet, det er forskellene i temperaturer, der driver processerne og skaber klimaets storme, havstrømme, tordenvejr osv”.

Han forklarer, at mens det er muligt at lave statistik over temperaturen i et lokalt område, er det meningsløst at tale om en global temperatur for Jorden. Jorden består af en utrolig masse komponenter, som man ikke bare kan lægge sammen og udregne gennemsnitsværdien for. Det svarer til at udregne det gennemsnitlige telefonnummer i telefonbogen. Det giver ingen mening. Eller hvis man taler om økonomi, giver det mening at sammenligne to landes valuta-kurser, men der er ingen idé i at tale om den gennemsnitlige ’globale valuta-kurs’.

Hvis temperaturen faldet ét sted og den stiger et andet sted, er gennemsnittet det samme som før, men det giver en helt anden termodynamik og dermed et helt andet klima. Hvis der for eksempel er 10 grader ét sted og 40 grader et andet sted, er gennemsnittet 25 grader. Men hvis der i stedet er 25 grader begge steder, er gennemsnittet også 25 grader. Og det viser to helt forskellige klimatyper, for i det første eksempel giver det termodynamiske trykforskelle og kraftige vinde, mens der i det andet eksempel ikke rører sig en vind.

Mange gennemsnit
Problemet ved den udbredte brug af ’den globale temperatur’ er, at der ikke kun findes én måde at udregne gennemsnitstemperaturen på.

Eksempel 1: Man har to lige store glas vand. I det ene glas er vandet 0 grader, og i det andet er det 100 grader varmt. Ved at lægge tallene sammen og dele med 2 får man en gennemsnitstemperatur på 50 grader. Det kaldes det aritmetiske gennemsnit.

Eksempel 2: Man har de samme to glas med henholdsvis 0 grader og 100 grader varmt vand. Hvis man ganger de to tal med hinanden og tager kvadratroden af tallet, får man en temperatur på 46 grader. Det kaldes det geometriske gennemsnit. (Beregningen udregnes i Kelvin-grader, som omregnes til Celcius-grader).

Forskellen på de 4 grader er den energi, som driver hele termodynamikken, der skaber storme, tordenvejr, havstrømme osv.

Mere vane end videnskab
Det er bare to eksempler på måder at regne gennemsnit ud på. De er alle lige rigtige, men det kræver en gyldig fysisk grund at vælge den ene frem for en anden. Alt efter hvilken beregningsmodel, man bruger, kan de samme målinger vise både en opadgående tendens og en nedadgående tendens i temperaturen. Katastrofemeldinger kan altså være en konsekvens af, hvilken beregningsmetode, der er valgt, påpeger forskerne.

Det, som Bjarne Andresen og forskningsgruppen peger på er, at der skal fysiske argumenter til for at afgøre, om der skal bruges den ene eller den anden eller en helt tredje beregningsmetode til at udregne et relevant gennemsnit, der kan beskrive klodens tilstand.

Den nuværende metode og de konsekvenser, man drager af resultaterne, er derfor mere vane end videnskab, siger de.

Den videnskabelige artikel er publiceret i Journal of Non-Equilibrium Thermodynamics vol. 32, side 1-27 (2007).