Forskerpris til Anders S. Sørensen – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2007 > Forskerpris til Anders...

06. august 2007

Forskerpris til Anders S. Sørensen

Lektor Anders Søndberg Sørensen, der forsker
i teoretisk kvantefysik i grundforskningscentret
QUANTOP på Niels Bohr Institutet har fået
Det Kongelige Danske Videnskabernes
Selskabs Sølvmedalje og prislegat for sit
videnskabelige arbejde

Atomfysik gik før ud på at opklare atomernes opbygning, og når man gjorde nye opdagelser af stoffernes egenskaber registrerede man dem og sagde ”nå, det er sådan de gør”. I dag går forskerne et skridt videre og vil styre egenskaberne og få stofferne til at opføre sig på bestemte måder. Men hvordan får man dem til det? Det er noget af dét, fysikeren Anders Søndberg Sørensen, Niels Bohr Institutet arbejder på, og hans forskning indenfor kvanteoptik er så enestående, at han nu modtager Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje og prislegat for sit videnskabelige arbejde.

Perspektiverne i at kunne styre stoffernes egenskaber er store. Man vil kunne skabe et informationsnetværk baseret på kvanteoptik, og informationerne vil kunne sikres med en ubrydelig kvantekrypto-grafisk kode. Informationer sendes i bits, som er et nul eller et et-tal, og række-følgen af tallene giver informationen. I dag sender man informationen via et lyslederkabel, og hver bit består af millioner af fotoner. Fotonerne og dermed informationerne kan man i dag ikke sikre 100% mod at blive stjålet og aflæst.

Kvantemekanisk hukommelse
I kvanteoptik er en bit kun én foton. (Et kvant er en betegnelse for den absolut mindste del af hvad som helst – her taler vi om fotoner i en lyspuls). Fidusen er, at hvis man prøver at snuppe fotonen undervejs kan den ikke aflæses, for de kvantemekaniske egenskaber bevirker, at informationen forstyrres og bliver til volapyk.

Men enkelt-fotoner kan ikke sendes over lange afstande, og Anders Sørensen arbejder på at udvikle en slags mellemstationer, som er kvantemekaniske hukommelsescentre, hvor informationen kan lagres og sendes videre. Han er teoretiker og udregner idéerne, og i samarbejde med eksperimentelle grupper afprøver man teorierne i den virkelige verden.

Også fremtidens computere baseret på kvanteoptik er et af hans forskningsfelter. Kvantecomputere vil kunne arbejde ekstremt hurtigt og det vil kunne revolutionere forskningen indenfor fysik, fordi supercomputerne vil kunne løse ligninger, der er så komplicerede, at de i dag er umulige at løse.

Forunderligt kvantefænomen
Anders Sørensen arbejder også med såkaldt, ’fraktionel kvante-Hall effekt i degenereret kvantegas’. Det går ud på at frembringe en bestemt effekt i sky af gas-atomer. Når man har en sky af gasatomer kan man ’fange’ atomerne ved hjælp af laserlys og magnetfelter og køle gasskyen ned til tæt på det absolutte nulpunkt. Ved den lave temperatur opstår der et forunderligt kvantefænomen, hvor atomerne ændrer sig til en slags bølgeform og svinger i takt, så de bliver til en gelé-klump af nærmest ét superatom. Det kaldes et Bose-Einstein kondensat.

Den tilstandsform arbejder Anders Sørensen videre på for at skabe en ny tilstandsform. Ved at ’hamre’ på den kolde, tætte atomgas med laserlyset vil han opnå, at de enkelte atomer bliver så stærkt påvirkede af hinanden, at når man puffer til det ene, forplanter reaktionen sig til det næste atom. Det er en tilstand, man har kunnet skabe i faststoffysik, men man har endnu ikke kunnet realisere den i atomfysik.

På spørgsmålet om, hvad det skal bruges til, svarer han: ”Det vil give os fantastisk nye forskningsmuligheder. Hvis vi kan få kontrol over atomerne og styre dem på den her måde, vil det give os en ny måde at studere interessante fysiske fænomener”. Det er grundforskning i sin oprindelige form, hvor forskere prøver at dykke ned i videnskabens mysterier, og tiden skal nok vise, at det kan bruges til et eller andet praktisk formål.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab uddeler prisen hvert år, og den går på skift til en forsker inden for naturvidenskab og humaniora. Prisen gives til en fremtrædende forsker under 40 år. Anders S. Sørensen modtager prisen den 6. december. Med prisen følger et legat på 100.000 kr.