Astronomiske visioner i kikkerten – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2007 > Astronomiske visioner ...

28. september 2007

Astronomiske visioner i kikkerten

Ny samlet strategisk plan for forskningen i astronomi skal sikre, at de europæiske lande er med helt i front i udforskningen af universet.

Astronomi i dag kræver mere end en stjernekikkert og gode måleinstrumenter. For at opnå nye videnskabelige resultater om universets uopklarede gåder, er det nødvendigt med gigantiske kæmpeteleskoper og andet top-avanceret udstyr. Den slags investeringer i milliardklassen kræver internationalt samarbejde, og det kræver en samlet langsigtet plan for, hvad man i fremtiden vil satse på at forske i.

De europæiske lande dannede derfor i 2005 ASTRONET, der er et europæisk netværk af investeringsfonde, ministerier og rumforsknings-organisationer som ESA og ESO. Formand for ASTRONETs bestyrelse er astronom Johannes Andersen, lektor på Niels Bohr Institutet og direktør for Nordic Optical Telescope på La Palma i Spanien. Han fortæller, at for 50 år siden var europæisk astronomi ubetydelig – det fandtes nærmest ikke på verdenskortet.

”Forskningen var delt op i små nationale enklaver, der ikke reelt gjorde sig gældende med nye videnskabelige gennembrud. Det billede har ændret sig, fordi vi lærte at samarbejde i ESO og ESA. På flere områder har vi nu en førerstilling, og den skulle vi gerne bevare”, fortæller Johannes Andersen. 


Planer om nyt kæmpeteleskop med spejle på
40- 45 m i diameter.

2-trins raket
ASTRONET-projektet er en 2-trins (rum)raket. Første trin har været at udarbejde en plan for, hvad europæisk forskning skal fokusere på i fremtiden. Efter to års arbejde, er den plan nu færdig og er netop blevet offentliggjort. Planen, A Science Vision for European Astronomy beskriver fire hovedpunkter for prioritering af forskningen i astronomi:

1. Universets ekstremer, hvor fokus er på mørkt stof og mørk energi, tyngdekraftens natur, supernovaer og gammaglimt, sorte huller samt universets baggrundsstråling og partikler.

2. Galaksers udvikling, hvor forskningen blandt andet fokuserer på strukturen af kosmos, galaksers og galaksehobes dannelse og grundstoffernes oprindelse.

3: Stjerner og planeters oprindelse, hvor fokus er koncentreret på dannelsen af stjerner, deres struktur, udvikling og livscyklus, planetsystemers dannelse og udvikling og mangfoldighed i universet samt tegn på liv i andre solsystemer.

4: Vores plads i universet, hvor forskning i Solen skal lære os om astrofysiske processer, hvad der driver variationerne i Solens udstråling, og hvordan dens aktivitet påvirker livet på Jorden.

Visionerne realiseres
Næste trin i den store plan er, at alle idéerne og visionerne for forskningen skal realiseres, og nu skal den store pengepung frem.

Planer om radioteleskoper, som skal strække sig over et areal på flere 100 op til 1000 km2.

”Det er derfor, det er så vigtigt, at få alle ’spillere’ med i beslutningen om, hvilke projekter vi vil prioritere at forske i. Hvis ikke alle er enige om fokus, kan vi ikke planlægge de store investeringer, som er nødvendige. Derfor er det en milepæl, at vi er blevet enige om en fremtidsplan”, forklarer Johannes Andersen. 

Der er især to store projekter, der skal investeres i. Der skal opføres et nyt stort optisk teleskop med spejle på 40-45 m i diameter. Det vil koste cirka 1 milliard euro, og man vil stile efter at tage beslutningen om opførelsen i 2010.

Det andet store projekt er radioteleskoper – et square kilometer array, som skal strække sig over et areal på flere 100 op til 1000 km2. Det vil også koste omkring 1 milliard euro og skal placeres i enten Australien eller Sydafrika.

ESO pressemeddelelse:
http://www.eso.org/public/outreach/press-rel/pr-2007/pr-44-07.html 


Skrevet 2007/9/28 af Gertie Skaarup