Astronomiske ure fra fortiden til fremtiden – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2007 > Astronomiske ure fra f...

09. juli 2007

Astronomiske ure fra fortiden til fremtiden

Lommekronometer fra 1775 af
Josiah Emery.

”Det er jo danefæ”, udbrød konservator Søren Andersen begejstret og forundret og næsten andægtigt, da han så et stort gammelt ur på Niels Bohr Institutet. Han var blevet bedt om at vurdere en samling gamle astronomiske ure for deres tekniske stand, og uret var af helt enestående historisk værdi.

De historiske ure skal nu restaureres med økonomisk støtte fra VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN.

På Østervold Observatorium fandtes en inventarliste fra 1878, som omtalte 21 ure, der hørte til på stedet. Urene var ikke bare almindelige ure, de var kronometre. Et kronometer er et ur, der er så præcist, at astronomerne kan bruge dem til deres observationer. Det var tidligere et vigtigt instrument, når de skulle fastlægge den nøjagtige position af stjernerne på nattehimlen.

For at angive en stjernes beliggenhed har man brug for akser – en slags himlens bredde- og længdegrader. Men set fra Jorden roterer himlen, og kun ved at kende den nøjagtige tid kunne astronomerne fastlægge stjernernes og himmellegemernes præcise position. Så det gjaldt om at have et uhyre nøjagtigt ur, der kunne vise den præcise tid. I 1658 blev penduluret opfundet, og i det 18. århundrede og frem til 1920’erne blev pendul-urene udviklet til så stor præcision, at de kun tabte omkring ét sekund pr. måned. 

Navne efter urmagerne
Urene blev bygget med kompensation for temperaturudsving, så de ikke risikerede at gå for stærkt, når man åbnede kuplen i observatoriet for at studere stjernehimlen, og rummet fyldtes med kold luft. Det krævede en enorm viden og dygtighed at konstruere urene, og de blev kendt under navnene på de urmagere, der havde fremstillet dem – Urban Jürgensen, Johann Kessels, Riefler, Strasser osv.


Væghængt kronometer af
Utzschneider og
Frauenhofer i München.

Uret på Niels Bohr Institutet var et Urban Jürgensen ur fra 1830’erne, et af de fineste. Tidligere havde det stået på Østervold Observatorium, og professor i astronomi, Henning Elo Jørgensen havde i mange år gået og set på de fine gamle ure. I 1960’erne blev Østervold nedlagt som aktivt observatorium, og senere blev en del af de astronomiske ure og instrumenter deponeret på dels Steno Museet i Århus og dels Ole Rømers Museum i Vridsløsemagle (nu Kroppedal Museet), mens nogle stykker kom til Niels Bohr Institutet.

Henning Jørgensen syntes, det var en skam, at de unikke kulturhistoriske skatte ikke kunne opleves af alle, og at mange af dem ikke blev vedligeholdt. Han startede et projekt for at få opsporet alle urene og få vurderet deres stand. Inventarlisten fra 1878 beskrev i alt 21 ure.

På skattejagt i kælderen
Konservator Søren Andersen er ekspert i historiske ure og én af Europas førende på området. Han blev bedt om at identificere og undersøge urene. Nogle vidste man hvor var, mens andre var forsvundet. En tur til Steno Museet viste, at dér stod fem ure i udstillingen.

Men i museets kælder fandt Søren Andersen en glemt skat. På en stålhylde i kældermagasinet lå et lommekronometer i en fin mahogni rejsekasse med lås og nøgle. Det var et lommeur af den berømte urmager Josiah Emery. Uret var fra 1775, og det blev senere ombygget til kronometer af en anden berømt urmager Henry Kessels.

”Det var, så det sugede i maven, da det gik op for mig, hvad det var, jeg stod med hænderne”, fortæller Søren Andersen, ”Emery var en engelsk urmagermester, som blandt andet lavede et ur til Lord Nelson. Hans ure er meget sjældne, og selv Royal Greenwich Observatory i England har ikke så fornemt et ur i deres samling”.

I gamle dage stod urene tit privat hos astronomerne, der havde tjenestebolig på observatoriet. Nogle ure er derfor blevet i familiens varetægt, og ved at forfølge de spor, fandt man frem til endnu et af de forsvundne ure.

Pendulur af Fredrik
Jürgensen (1785-1843)
en af Danmarks mest
betydningsfulde
hofurmagere.

Søren Andersen har nu identificeret og beskrevet i alt 11 ure, og det er virkelig mesterværker. Alle de fine værker af den danske urmager Urban Jürgensen er fundet og også et sjældent ur af Anders Hansen Funch og flere andre. Det er nationale klenodier, ligesom flere ure fra samlingen fra Rundetårn og senere Østervold er blandt urene, der er fremstillet af datidens største opfindere af urteknik.

Østervold Observatorium nyt center
Med en bevilling på 853.500 kr fra VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN skal samlingen af ure nu restaureres af eksperten Søren Andersen, der også vedligeholder Jens Olsens Verdensur på Københavns Rådhus. 

De astronomiske ure fra Østervold Observatorium vil derefter komme til ære og værdighed igen, og en del af dem vil sandsynligvis kunne komme ’hjem’. Der er nemlig tanker om, at Østervold Observatorium skal blive museum, og at urene skal udstilles dér.

Det knapt 150 år gamle observatorium kan blive et nyt center for astronomiens og naturvidenskabens historie med fokus på Danmarks store astronomer og videnskabsfolk. Den store stjernekikkert skal også restaureres, så den fungerer, og samtidig vil det blive et sted, hvor den moderne astronomi kan opleves aktivt.