Danmarks største supercomputer til Københavns Universitet – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2007 > Danmarks største super...

26. november 2007

Danmarks største supercomputer til Københavns Universitet

Københavns Universitet har købt en supercomputer, der bliver Danmarks absolut største og hurtigste. Det er fysikere og astronomer fra Niels Bohr Institutet, der sammen med Kemisk Institut har købt den nye kæmpecomputer.

Supercomputer, BladeCenter

Computeren er bygget op af i alt 18 BladeCentre med 14 blade servere i hver.

Supercomputeren fra IBM leveres af Itavis Storage Solutions og bliver den absolut hurtigste og med den største regnekraft i Danmark. Den består af 400 CPU’er med i alt 1.640 kerner, og den kan regne hurtigere end 1.500 helt nye computere. Samlet har computeren 3.584 GB Ram. Systemet har desuden tilknyttet 250.000 GB harddisk. Hvis den samme mængde information skulle lagres på CD-ROM’er, der blev stablet ovenpå hinanden, ville stablen blive mere end en halv kilometer høj (535 meter eller næsten 13 gange Rundetårn).

Opklare universets gåder
Det er en kolossal stor regnekraft, som højenergifysikerne på Niels Bohr Institutet har brug for i deres forskning. Deres eksperimenter foregår ved CERN, den europæiske organisation for atomforskning ved Génève i Schweiz, hvor de forsker i at opklare universets fysiske kræfter og stoffernes opbygning i de første millisekunder efter Big Bang for 13,7 milliarder år siden. I en 27 km lang underjordisk LHC-atomaccelerator skal de til næste år skabe ’mini-Big Bangs’, hvor atomkerner (protoner) kolliderer med voldsom energi og nedbrydes til de allermindste elementarpartikler.

Sammenstødene studeres ved hjælp af kæmpestore, avancerede detektorer, og der kommer enorme data-mængder. ”Der lagres flere end 720.000 kollisioner i timen, det er 16 millioner i døgnet, svarende til ca. 46.000 CD-ROM’er. I kollisionerne skabes der milliarder af partikler, som vi skal analysere, for at se, om det er dén partikel, vi leder efter, nemlig den såkaldte Higgs-partikel, som ifølge vores teorier giver alle partikler masse, altså tyngde”, fortæller Jørgen Beck Hansen, der er partikelfysiker på Niels Bohr Institutet. Det er som at finde en nål i en høstak, og der er brug for en enorm regnekraft til at bearbejde de store data-mængder til at opklare universets gåder, der både studeres ved eksperimenter og ved avancerede modelberegninger. Supercomputeren er værktøjet, der gør forskningen mulig.

Ekstrem astrofysik
Andre fænomener i universet har også brug for en enorm regnekraft, når de skal studeres. Det er ekstrem astrofysik, som forskningsgruppen Numerisk Astrofysik på Niels Bohr Institutet arbejder med, når de f.eks. forsker i solpletternes udvikling og struktur, eller undersøger hvordan magnetfelterne bevæger sig fra lagene under solens overflade og ud i ydre atmosfæren, koronaen. Ved at studere den nære Sol i detaljer, kan man få ny viden om de fysiske fænomener i stjerner og mere eksotiske objekter i universet. Nye stjerner dannes ved at kæmpeskyer af støv og gasser falder sammen under deres egen tyngdekraft. Men hvad får kollapset af skyerne til at starte og hvordan grupperer stjernerne sig i masse og rumlig fordeling? – det vil man gerne opklare.

Kemien i luften
For kemikerne er det de ubesvarede men meget vigtige spørgsmål inden for forskning af drivhusgasser, luftforurening og klimaforandringer, der skal undersøges. Hvad sker der med molekylerne, der sendes ud i atmosfæren – bliver de opløst eller deponeret, absorberer eller spreder de elektromagnetisk stråling, eller er der kemiske processer, der omdanner dem? Ved hjælp af dynamiske computermodel-beregninger vil forskerne arbejde på at opklare de kemiske reaktioner og konsekvenserne af udledningerne af forurenende stoffer i Jordens nære atmosfære.

Læssevis af computerdele
En computer af den kolossale størrelse kommer ikke bare i få dele, der er lige til at samle og stikke en ledning i, så er den klar. Den vil ankomme i knapt 3.000 papkasser, og de vil fylde to lastbiler, men når computeren er samlet, vil den ikke fylde meget mere end 14 m2 – eller knapt fire amerikanske køleskabe.

Supercomputeren er både energibesparende og pladsbesparende. Den bruger mindre strøm end ’gammeldags’ servere, og den udleder ikke så meget varme, så den kræver mindre køling.




Det kommer til at tage tre mand cirka en uge at samle supercomputeren, som består af 18 BladeCentre, 250 Blade servere og 250.000 GB Storage. Supercomputeren bliver installeret af Itavis Storage Solutions og er baseret på IBM BladeCenter teknologi.

Selv om supercomputeren bliver den hurtigste i Danmark, kan den dog ikke helt hamle op med de hurtigste i verden, og der bliver brug for yderligere udbygning fremover.