Satellite Eye tager temperaturen på havet – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2006 > Satellite Eye tager te...

11. december 2006

Satellite Eye tager temperaturen på havet

”Ja, vores instrumenter, de virker jo”. Bemærkningen kommer spontant fra Niels Kristian Højerslev, da han bliver spurgt om Satellite Eye projektet i forbindelse med Galathea 3. Ekspeditionen har jo ellers været ramt af en del uheld med ødelagt udstyr eller instrumenter, der er blevet tabt i havets dyb, men Satellite Eye projektet – det kører upåklageligt.

Satellite Eye overvåger miljøet og temperaturen i havet, og det er en kombination af ikke mindre end 6 forskellige måder at måle på. 1: Man måler fra satellit, 2: man måler havoverfladen fra skibet, 3: man måler på indersiden af skibet, 4: man måler på vand, der pumpes ind, 5: man måler temperaturen ned gennem hele vandsøjlen i havet og 6: man måler med en såkaldt ’slæbefisk’, som er et måleudstyr, der slæbes efter skibet.


Billedet viser, at en stor del af Golfstrømmens
transport af varme ikke når op til vores bredde-
grader. Ved Grønland optræder den isfyldte og
dermed kolde Østgrønlandske Strøm, der sender
havis fra nord mod syd. Middelhavet er generelt
varmt med undtagelse af vandet ud for Sydfran-
krig, hvor der vælder koldt bundvand op.

”Ved at sammenligne måleresultaterne kan man kalibrere metoderne og korrigere for de unøjagtigheder, der opstår, når man måler på forskellig vis”, forklarer Niels Kristian Højerslev, der er oceanograf på Niels Bohr Institutet. En oceanograf er lidt det samme som en meteorolog – han forsker bare i klimaet ved at studere havet, mens en meteorolog forsker i klimaet ved at studere atmosfæren.

Fra stikprøver til overblik
Havet fylder næsten ¾ af Jordens overflade, så derfor er det en meget vigtig del af klima-billedet. Førhen havde man temmelig sporadisk viden om temperaturen i havet. Man havde målinger fra fyr-skibe og vejrskibe, men det var mest i de befærdede farvande, og der var kun tale om periodiske stikprøver. I 1970’erne blev det mere automatiseret, da man fik bøjer, som kunne sende målinger konstant og mere intensiveret ved at bruge handelsskibe.

Men der var enorme områder i de store oceaner, hvor der hverken var mennesker eller kom skibe, som kunne tage målinger. Så stadigvæk manglede man det store overblik, og det kom med de mange nye satellitter i 1990’erne. De kredser hele tiden rundt om Jorden og kan måle temperaturen på havets overflade overalt på de store oceaner. Problemet med målinger fra satellitter er dog, at de måler strålingstemperaturen fra en lang afstand, og ’støj’ fra atmosfæren er en forholdsvis stor kilde til fejl.

Med Galathea 3 ekspeditionen blev der mulighed for at korrigere for fejlkilden og dermed få mere nøjagtige målinger. Et måleinstrument, svarende til dét, som sidder på satellitten, er placeret på Galathea 3 ekspeditionsskibet, Vædderen. Det måler overfladetemperaturen fra nogle meters højde over havet, og man kan nu direkte aflæse forskellen på resultaterne målt fra lang afstand og tæt på. Niels Højerslev forklarer, at man vil kunne mindske unøjagtigheden og opnå meget korrekte målinger fra satellit. I dag er unøjagtigheden knapt én grad, og det lyder ikke af meget, men én grad er meget, når det drejer sig om det globale klima.

Tager temperaturen på Jordens klima
Vi ved, at det Jordens middeltemperatur er steget knapt én grad på 100 år. Vi ved, at indholdet af CO2 i atmosfæren er steget med 30 procent på 100 år, og at det er menneskeskabt. Og vi ved også, at vandstanden i verdenshavet stiger med 3 mm om året.

Èn grad er ikke ubetydeligt i global klimasammenhæng, og mange klimamodeller tager udgangspunkt i havtemperaturen, så jo mere nøjagtige målinger, man har, jo bedre kan man tage temperaturen på Jordens klima.

De andre metoder måler ikke strålingstemperaturen fra vandoverfladen, de måler vandtemperaturen direkte. ”Når vi nu har mulighed for det, vil vi jo gerne stikke et termometer i havet i forskellige dybder og få en vurdering af ’patientens’ tilstand, siger Niels Kristian Højerslev. Den 28. februar 2007 tager han til Galapagos og sejler med Galathea ekspeditionen i 3 uger for at arbejde med udstyret om bord på Vædderen.

Link: Satellite Eye Projektet: www.satelliteeye.dk