Første ’svenske’ supernova – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2006 > Første ’svenske’ super...

27. oktober 2006

Første ’svenske’ supernova

En svensk amatørastronom har observeret den første supernova set fra Sverige. Astrofysikere fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet har fået taget et spektrum af supernovaen, som er en sjælden type.

Hjemme i haven i Åkersberga i Sverige har Gregor Duszanowicz bygget sit eget astronomiske observatorium. Her har han hver eneste stjerneklar nat observeret stjernehimlen med sit teleskop. Observatoriet står midt blandt kvarterets huse, men det går alligevel. ”Jeg har bedt naboerne slukke deres udendørs lamper, så det går ganske fint at observere herfra”, siger han.

Den nye supernova, 2006iv er en sjælden
type kaldet IIb (omkring 1-2 ud af 100).
Det er en stjerne, som er mere end 10
gange så tung som solen, der er
eksploderet. Type IIb supernovaer
skyldes formodentlig stjerner, der er del
af et dobbeltstjernesystem.

Efter to års observationer fandt han den 5. oktober i år en ny supernova. Supernovaen ligger midt i Karlsvognen i stjernebilledet Store Bjørn i en galakse, som er ca. 100 millioner lysår væk. Han så en ny prik i den fjerne galakse, men han var ikke straks klar over, at det drejede sig om en supernova, og det var så en anden amatørastronom, der først fik æren af opdagelsen. Men da Gregor Duszanowicz havde rapporteret opdagelsen til den internationale astronomiske union, fik han bekræftet, at det virkelig var en supernova, og at det var hans opdagelse.

Det er den første supernova, der er opdaget fra Sverige. (Bortset fra dén supernova, som Tycho Brahe opdagede i 1572 fra Skåne, men dengang var Skåne dansk). De fleste supernovaer opdages af professionelle astronomer fra lande som Australien og Amerika, der langt oftere har stjerneklar himmel

Usædvanlig type
Astrofysiker Jesper Sollerman fra DARK kosmologicenteret ved Niels Bohr Institutet læste om den nye opdagelse og besluttede sammen med astrofysiker Johan Fynbo, fra samme gruppe, at der burde tages et spektrum for at opklare, hvilken type supernova, det var. De kontaktede det Nordisk Optiske Teleskop på La Palma og bad dem om at tage et spektrum. Det var en lidt vanskelig opgave, da den kun kunne observeres i nogle få minutter lige i morgenskumringen. Vejret var dårligt, og først efter en uge lykkedes det.

”Jeg synes, det er meget spændende”, fortæller Jesper Sollerman. ”Det viste sig at være en ganske usædvanlig type supernova. Det er en såkaldt type IIb supernova, som skyldes en stor stjerne, der er mere end 10 gange så tung som Solen.


Den ’svenske’ supernova ligger i stjerne-
billedet Store Bjørn, tæt på Karlsvognen.
Galaksen UGC 6774 er cirka 100 milli-
oner lysår væk.

De stjerner, der forårsager type IIb supernovaer, har mistet store dele af deres ydre dele (mest brint) inden eksplosionen, muligvis på grund af vekselvirkning med en makkerstjerne i et dobbeltstjerne system.

Eksploderende stjerne
En supernova er en stjerne, der eksploderer og dør. En stjerne producerer energi ved at fusionere først brint til helium og igen til endnu tungere atomer, igen og igen - helt frem til jern. Når kernen består af jern er der ikke mere energi, og så kollapser stjernen (man ved ikke helt hvordan). Selve eksplosionen varer kun nogle få sekunder, men skyen dannet af eksplosionen fortsætter med at udvide sig i de næste tusinder af år. I hver enkelt galakse – som Mælkevejen - sker det ret sjældent, der går nogle hundrede år imellem. Men universet består af mange tusinde galakser, så der er hele tiden, cirka hvert sekund -  stjerner, der eksploderer til supernovaer.