Planetfysik – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Forskning > Geofysik og Klima > Planetfysik

Hvordan blev månen skabt? Hvilken rolle har vand har spillet på Mars? - hvor meget har der været, hvor blev det af, og er det der endnu? Det er nogle af de spørgsmål, planetfysikerne prøver at opklare med astronomiske observationer, modelberegninger i avancerede supercomputere og rummissioner.

Planetfysikerne studerer de jordlignende planeter, og i vores eget solsystem har de har fortrinsvis blikket rettet mod månen og Mars, men planetfysikerne er også på jagt efter jordlignende planeter i fremmede solsystemer.

Mars-gruppen arbejder på at opklare hvilken rolle, vand har spillet på Mars. Hvor meget har der været, hvor blev det af, og er det der endnu? Trykket og temperaturen på Mars er så lav, at vand ikke kan findes i flydende form, men der er iskapper ved polerne. Ved at studere isens flydeevne kan man finde ud af, hvor meget af isen, der er vand, og hvor meget der er CO2. Gruppen har udviklet nogle særlige instrumenter med magneter, som blev anvendt på den amerikanske Mars Mission, Phoenix i 2008, bl.a. til kalibrering af alle farvebilleder fra missionens stereo-kamera. For tiden arbejder gruppen på NASA's Mars Science Laboratory mission med roveren Curiosity, som i Gale-krateret bl.a. har fundet spor af rindende vand.

Jordens måne er meget større end andre planeters måner. Den er så stor, at astronomerne nærmest betragter Jorden og Månen som tvillingeplaneter. Men hvor kommer den fra og hvordan er den dannet? Den nyeste teori er, at en stor planet på størrelse med Mars kolliderede med Jorden, hvorefter begge planeter blev sprængt i stykker. Materialet samlede sig efterhånden i én stor planet - Jorden, hvor alle de tunge grundstoffer som jern og andre metaller blev trukket ind i midten og dannede en kerne. Men noget af det sprængte materiale samlede sig i en mindre 'planet' og dannede månen. Forskerne på Niels Bohr Institutet er i gang med helt nye modelberegninger i supercomputere, og de peger på, at kollisionsteorien kan være rigtig.

Den første jordlignende planet i Mælkevejen blev observeret af danske astronomer fra Niels Bohr Institutet sammen med et internationalt forskerhold.ved hjælp af en dansk kikkert på La Silla Observatoriet i Chile. Planeten er dog for kold til, at der kan leve mennesker. Opdagelsen er gjort med en metode, hvor man studerer lyset fra kraftige baggrundsstjerner, der afbøjes og forstærkes på vej til Jorden af mellemliggende stjerner.

Læs mere på Marsgruppens hjemmeside >>