Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere fredag 4. november 2016 – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Mød os > TEMADAG for gymnasie- og folkeskolelærere > Temadag 2016

Niels Bohr Institutets årlige Temadag er for erhvervsaktive lærere på gymnasiet, htx og hf samt folkeskolen, hvor der vil være foredrag med førende forskere, og mulighed for at stille spørgsmål.

Prisen for at deltage er 300 kr. Pengene kan ikke refunderes, og hvis man er forhindret i at deltage, må en anden lærer på skolen meget gerne overtage pladsen.

  Fredag 4. november 2016 kl. 09:00

Niels Bohr Institutets Temadag 2016

Forskningen i fysikkens univers spænder bredt. Oplev Niels Bohr Institutets forskere forklare om, hvordan de laver en ’hjernescanning’ af Jorden for at finde både olie og supervulkaner, hvordan de leder efter det mystiske mørke stof, der binder universet sammen, og hvordan de leder efter liv i universet.

Hør også om, hvordan avanceret databehandling kan hjælpe i kampen mod kræft, og om, hvordan avancerede computerberegninger kan være med til at opklare, hvordan stjerner og planeter dannes. Hør om universets tyngdebølger, som man første gang har observeret i 2015, og hør om Holger Bech Nielsens nye teori, Multible Punkt Princip.

Tid: Fredag 4. november 2016 kl. 09:00
Sted: Det Bio- og Naturvidenskabelige Fakultet, festauditoriet på Bülowsvej 17
Arrangør: Niels Bohr Institutet
Tilmeldingsfrist: Fredag den 28. oktober kl. 18.00
 


  

Ankomst: Kl. 08:15 - 09:00

Kaffe/the + udlevering af tasker mm. Senere formiddagskaffe og frokost.

 

09:00 - 09:15 - Velkomst
Der bydes velkommen af institutleder Robert Feidenhans'l, og formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening København/Sjælland, Erland Andersen. Konferencier: Jørgen Beck Hansen

09:15 - 09:45
Lars Buchhave, lektor (Center for Stjerne- og Planetdannelse)

Se billeder af Lars Buchhave

 Exoplaneter - Liv i universet

I de seneste år har vi opdaget, at exoplaneter - planeter omkring andre stjerner, er utroligt almindelige. Faktisk er der større chancer for, at en tilfældig stjerne har exoplaneter omkring sig end at den ikke har, og mange af disse planeter er små og kan dermed have en fast overflade, hvor der kan være flydende vand, som vi kender det fra Jorden. Netop det faktum, at exoplaneter er så almindelige gør, at de er tilstede omkring de nærmeste or dermed klareste stjerner, hvilket gør det muligt at karakterisere disse planeters sammensætning og atmosfærer. 
 

På Jorden er vores atmosfære langt ude af kemisk ligevægt pga. ilt-produktionen fra planters fotosyntese. Tilstedeværelsen af ilt i Jordens atmosfære er dermed en såkaldt biomarkør – et observerbart tegn på liv. Vi vil kunne opspore sådanne biomarkører, altså tegn på liv i atmosfæren på exoplaneter og dermed kunne besvare spørgsmålet om livet, som vi kender det på Jorden, er tilstede på andre planeter, og om det er almindeligt eller at livet på Jorden er unikt. 

09:45 – 10:15
Bo Møllesøe Vinther, lektor (Is og Klima) 

Se billeder af Bo Vinther

Ændringerne i havis kan spores i iskerne

På Renland-iskappen i Østgrønland borede et internationalt team ledet af NBI en 584m dyb iskerne i sommeren 2015. Vi har nu helt nye målinger fra den ny iskerne. Målingerne viser, at iskernen indholder mere end 100.000 år gammel is - ligesom den 3000m dybe iskerne fra det centrale Grønland. En første sammenligning med data fra den dybe iskerne viser, at klima-ændringerne i Østgrønland er meget forskellige fra dem i Centralgrønland. Sandsynligvis skyldes det, at skift i lavtryksbanerne drevet af ændringer i havis påvirker Østgrønland meget forskelligt fra resten af Grønland. Dette giver et fingerpeg om, at den igangværende bortsmeltning af havisen i det Arktiske ocean kan give meget forskellige regionale klimaforandringer.

 

  

 

 

Fra kl. 10:15 - 10:45

 

 

10:45-11:15
Troels Harmark, lektor (Teoretisk partikelfysik og Kosmologi

Se billeder af Troels Harmark

Tyngdebølger i universet

I Einstein’s almene relativitetsteori er tiden og rummet en del af en samlet fire-dimensionel geometri kaldet rumtiden. Det, vi kender som tyngdekraften, svarer til, at rumtiden krummer. Meget voldsomme begivenheder i universet kan skabe noget, der hedder tyngdebølger, som udbreder sig i rumtiden væk fra begivenheden. Det svarer til, hvis vi forstyrrer en ellers stille vandoverflade ved at kaste en sten i vandet, så kommer der bølger i vandet, som breder sig ud fra, hvor stenen ramte.

 

Tyngdebølger blev observeret første gang den 14. september 2015 af LIGO eksperimentet. Begivenheden varede en femtedel af et sekund og bestod i, at tyngdebølgen, som passerede igennem Jorden gjorde, at længden af de to 4 km lange arme i eksperimentet ændrede sig med en tusindedel af størrelsen af en atomkerne. Tyngdebølgen opstod ved, at to sorte huller kolliderede og smeltede sammen for 1,3 milliarder år siden.

 

Troels Harmark vil forklare, hvad tyngdebølger er, samt beskrive de sorte hullers kollision. Endeligt kommer han ind på nogle af de fremtidige perspektiver for forskningen i fysik.

 

11:15-11:45
Klaus Mosegaard, professor (Fastjordsfysik)

Se billeder af Klaus Mosegaard

Hvad gemmer Jorden under overfladen?

Er der ressourcer eller anden mulighed for udnyttelse? – eller er der en tikkende bombe i form af en supervulkan? Som en slags ’hjernescanning’ kan forskerne med geofysiske målinger opklare, hvordan der ser ud i undergrunden. Hvor kan der være olie eller gas, hvor kan der være vand, og hvor kan der være mulighed for at opbevare overskudsvarme fra vindmøller?

 

Strukturen af Jordens øverste kilometer kan være meget kompleks, men ved hjælp af indirekte målinger baseret på samme metoder som bruges i hjernescanning, kan forskerne få et billede af Jordens skjulte indre. 

 


11:45-12:00
Kim Splittorff, viceinstitutleder for undervisning og kommunikation

Præsentation af ny studieretning: Medicinsk fysik

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

Fra kl. 12:00 - 13:00

 

 

13:00-13:30
Ivan Vogelius, Medicinsk fysik

Avanceret teknologi og Big Data i kampen mod kræft

Over halvdelen af alle kræftpatienter har dokumenteret gavn af strålebehandling i løbet af deres sygdomsforløb. Behandlingen er dog et tveægget sværd med en god effekt på tumor, men til tider store omkostninger i form af bivirkninger.

 

Se billeder af Ivan Vogelius

Som fysikere arbejder vi tæt sammen med lægerne i klinisk forskning med henblik på at bruge den nyeste teknologi til at give helbredelse med færrest mulige bivirkninger. Arbejdet involverer brug af avanceret teknologi, hvor Rigshospitalet fx. har været førende i at indføre computeroptimeret stråleterapi, der afgives fra 360 graders rotation om patienten, synkroniseret efter vejrtrækning. Et andet aspekt er dataanalyse, Big Data, hvor vi analyserer 3D scanninger af sukkeroptag eller funktionelle MR billeder af store grupper af patienter og efterfølgende tilbagefaldmønster.

 

Målet med denne type analyser er 1) at indskrænke strålingen mest muligt for at begrænse bivirkninger i patienter med lav risiko for tilbagefald eller 2) foretage intelligent intensivering af behandlingen i patienter med høj risiko for tilbagefald. 

 

13:30-14:00
Christine Schøtt Hvidberg, lektor (Is og Klima) 

Se billeder af Christine Hvidberg

Hvor skal vi lande på Mars?

En bemandet mission til Mars inden 2030 er nu med i NASA’s planer, og søgningen efter det bedste landingssted er sat ind. Kravet om ressourcer er det vigtigste, herunder adgang til vand og tilstrækkelig solenergi. Yderligere krav er, at der skal være forskellige interessante geologiske tidsperioder repræsenteret i nærheden af landingsstedet. Interessen har rettet sig mod et gletscherfyldt område på kanten af det gamle sydlige klippeplateau, hvor der er spor efter flydende vand, og den nordlige vidtstrakte slette, som måske engang har været havbund. Christine Hvidberg er medindsender på et forslag til landingssted, som nu er blevet meget aktuelt med Obama's nye udmelding.

 

Se præsentation til foredraget >> 

 

  

Fra kl. 14:00 - 14:30

 

  

14:30-15:00
Troels Haugbølle, lektor (Center for Stjerne- og Planetdannelse)

Se billeder af Troels Haugbølle

Stjerners fødsel i Mælkevejen 

Kigger man ud i universet får man kun et øjebliksbillede, men hvilke fysiske processer er ansvarlige for dannelsen af stjerner og planeter – og hvor lang tid tager det? Det kan computersimuleringer være med til at opklare. 

 

Stjerner dannes i store molekyle-skyer, hvor tyngdekraften i de tungeste af klumperne overvinder trykket, og gas og støv trækker sig sammen. Rundt om stjernen er der en tilvækstskive, hvor materialet fra skyen falder ned. Det meste bliver transporteret igennem skiven og ind til stjernen eller sendt ud i kraftige vinde, mens en lillebitte procentdel med tiden bliver til planeter - i en kompliceret proces, vi ikke helt forstår.

 

I de sidste ti år har vi lært meget nyt ved hjælp af teleskoper, der med lang-bølgede observationer kan se helt ind til midten af skyen, og realistiske computer-modeller, der kan belyse hvad der er de vigtigste fysiske processer. Dét er fokus for Center for Stjerne- og Planetdannelse, og jeg vil fortælle om, hvordan vi nu tror, at stjerne-systemer bliver til.


15:00-15:30
Steen Hansen, lektor (Dark Cosmology Centre)

Se billeder af Steen H. Hansen

Universets mørke stof

Udvider universet sig? Er forklaringerne entydige? Det lysende, ʹalmindeligeʹ, stof i universet som udgør planeter, stjerner og gas, er kun en lille del af alt stof. Observationer viser, at bevægelsen af stjerner og galakser er styret af langt større mængder ʹmørkt stofʹ, der fungerer som den ʹkosmiske limʹ, som holder sammen på galakser og galaksehobe. Men hvad er mørkt stof? 

 

Forskerne arbejder på at kortlægge det mørke stofs egenskaber ved at kombinere observationer fra kikkerter på Jorden og i rummet med partikelfysik-eksperimenter, f.eks. på CERN. Samtidig har det vist sig, at universets udvidelse går hurtigere og hurtigere pga. tilstedeværelsen af 'mørk energi', der fungerer som en slags 'anti-tyngdekraft'.

  

15:30-16:00
Holger Bech Nielsen, professor emeritus (Teoretisk partikelfysik og kosmologi)

Se billeder af Holger Bech Nielsen

Holgers nye Naturlov

Naturloven hedder Multible Punkt Princip, MPP og handler om, at verden er i en tilstand som et trippelpunkt, der består af 6 top- og 6 antitop-kvarker i en bunden tilstand. Multible Punkt Princippet skal løse de problemer, der handler om finjustering mellem naturkonstanterne i partikelfysikken, for eksempel den kosmologiske konstant – hvorfor er den så lille?

Se præsentation til foredraget >> 

 

 

 

16:00 - 16:10

Konferencier:
Jørgen Beck Hansen, lektor (Discovery Center)

Tak for i dag.