Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere fredag 20. november 2015 – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Mød os > TEMADAG for gymnasie- og folkeskolelærere > Temadag 2015

Et hav af ny viden  -  fra kræft til fusionsenergi

Niels Bohr Institutets Temadag 2015

Temadagen er for erhvervsaktive lærere på gymnasiet, htx og hf samt folkeskolen. Det er gratis at deltage i arrangementet, hvor der vil være foredrag med førende forskere, og mulighed for at stille spørgsmål. 

Tid: Fredag 20. november 2015 kl. 09:00
Sted: Det Bio- og Naturvidenskabelige Fakultet, festauditoriet på Bülowsvej 17
Arrangør: Niels Bohr Institutet
Tilmeldingsfrist: Fredag den 13. november kl. 18.00
 


  

Ankomst: Kl. 08:15 - 09:00

Kaffe/the + udlevering af tasker mm. Senere formiddagskaffe og frokost.

 

09:00 - 09:15 - Velkomst
Der bydes velkommen af institutleder Robert Feidenhans'l, og formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening København/Sjælland, Erland Andersen. Konferencier: Jørgen Beck Hansen

09:15 - 09:45
Jens Jørgen Gaardhøje,
professor, Partikelfysik, Discovery Center, NBI

 

Atomkernens Opbygning

Det er i år 40 år siden Aage Bohr og Ben Mottelson fra Niels Bohr Institutet fik nobelprisen i fysik for deres forskning i atomkernens opbygning.


Hvad fandt de ud af? – hvad ved vi i dag? – og hvad forskes der i nu?

 

 

09:45 – 10:15
Jacob Trier Frederiksen, Lektor

Fusionsenergi

Drømmen om at producere energi ved hjælp af nuklear fusion har tidligere været uopnåelig. Brændstoffet kan udvindes af blandt andet havvand, men det har krævet mere energi at sammensmelte atomerne, end man fik ud af processen. Men nu arbejder et videnskabeligt forskningsnetværk fra flere EU-lande på at udvikle ren og billig fusionsenergi.

 

 

 

Fra kl. 10:15 - 10:45

 

 

10:45-11:15
Nanna Karlsson, postdoc hos Is og Klima

Gletsjere på Mars

Udforskningen af Mars har i de seneste år givet mange nye og spændende resultater. I den forbindelse er mængden af vand på overfladen af særlig interesse på grund af muligheden for fremtidige, bemandede missioner til Mars. Radardata fra planeten har afsløret, at vandis er tilstede ikke blot på polerne, men også som bælter af bjerggletsjere på mellembreddegraderne både på den nordlige og sydlige halvkugle.

Gletsjerne er dækket af et tykt lag støv, så de fremstår som jordoverflade, men radarmålinger viser, at der under støvet befinder sig gletsjere, som består af frossent vand. Nye undersøgelser har nu beregnet gletsjernes størrelse og dermed hvor meget vand, der er i gletsjerne. Det svarer til, at hele Mars kunne være dækket af mere end én meter is.

11:15-11:45
Anja Andersen, lektor i astrofysik

 

Solsystemets yderste dele
New Horizon rumsonden ankom i juli til dværg-planeterne Pluto og Charon samt deres 4 fælles måner. Det er første gang, at vi fik billeder med nok opløsning til, at vi kan danne os et indtryk af deres overflader.  Rosetta missionen har fulgt kometen P67/C-G på dens vej rundt om Solen og kortlagt, hvordan kometen fordamper og dens hale udvikler sig. De to missioner har givet os et væld af nye og delvist overraskende forskningsresultater som vil blive præsenteret.

11:45-12:00

 

 

 

Fra kl. 12:00 - 13:00

 

 

13:00-13:30
Rasmus Anker Pedersen, ph.d.-stud., Is og Klima, NBI

Arktisk havis
Havisen spiller en vigtig rolle i klimasystemet. Isen flyder på havoverfladen, og påvirker både atmosfæren og oceanet. Havisens egenskaber og udvikling er derfor afgørende for forståelsen af fortidens, nutidens og fremtidens klima. Den Arktiske havis er blevet reduceret markant over de seneste år. Det er blevet tolket som en indikation på klimaforandring, og har derudover rejst spørgsmål om havis-tabets forbindelse til klimaet.

Påvirker det klimaet yderligere, hvis havisen forsvinder? - kan det påvirke vores breddegrader? - og kan man sige noget om fremtiden?

Se præsentation her >>

 

13:30-14:00
Peter Ditlevsen, lektor i geo- og klimafysik

Pludselige klimaskift

Klimaet har gennem tiderne ændret sig forårsaget af ændringer i solindstrålingen, dog har vi i tidligere tiders klima observeret meget pludselige klimaskift tilsyneladende uden nogen ydre årsag.  Dette tyder på, at det kaotiske klimasystem kan springe mellem forskellige stabile tilstande og altså uden sammenhæng med påvirkningen fra solindstrålingen. Dette fænomen kaldes et tipping point. Vores moderne klimamodeller er ikke i stand til at reproducere denne opførsel, hvilket er en stor udfordring, når vi forsøger at forudsige konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer.

 

 

Fra kl. 14:00 - 14:30

 

14:30-15:00
Kamilla Nørregaard, Postdoc, biofysik

Kræftbehandling ved hjælp af guld nanopartikler

Sædvanlig kræftbehandling omfatter kirurgi, kemoterapi og strålebehandling. Kirurgi er begrænset af tilgængeligheden til tumoren, kemoterapi har alvorlige bivirkninger, og strålebehandling er skadeligt for det sunde væv på strålens vej gennem kroppen.

En ny fototermisk behandling kombinerer metalliske nanopartikler og infrarødt lys, hvis bølgelængder er uskadelige for biologisk væv. De metalliske nanopartikler kan designes således, at de ved indsprøjtning i en blodåre ophobes i tumorer. Ved bestråling med resonant lys omdanner nanopartiklerne effektivt energien fra lyset til varme, som afgives lokalt i tumoren og beskadiger tumorvævet, mens det omkringliggende raske væv forbliver ubeskadiget.


15:00-15:30
Grethe Vestergaard Jensen, Postdoc, Røntgen- og neutronspredning

En spids vinkel på medicinske molekyler

Næsten al medicin virker ved, at et medicinsk molekyle vekselvirker med et molekyle i kroppen, der direkte eller indirekte er relateret til sygdommen. De molekyler, der er involverede er både meget små, ca. 5 nanometer, og de er bløde og fleksible. Det gør det til en særlig udfordring at finde ud af, hvordan de ser ud, og hvorfor de opfører sig som de gør. Med teknikken småvinkelspredning er det muligt at undersøge de vekselvirkende molekyler under naturlige betingelser. Dette er vigtigt for at kunne udvikle ny medicin.

 

 

  

15:30-16:00
Lise Bech Christensen, Postdoc, Dark Cosmology Centre

På opdagelsesrejse i det fjerne univers

I det tidlige univers så galakser meget anderledes ud, end hvad vi kan observere i det lokale univers.  For 10 milliarder år siden havde de fleste galakser typisk meget mindre masse end vores Mælkevej, men selv med de største teleskoper på Jorden er det kompliceret at få øje på disse fjerne dværg-galakser. 

Jeg vil fortælle om, hvordan vi kan bruge naturens egne teleskoper; de stærke gravitationelle linser, til at detektere og forstå, hvordan mindre massive galakser så ud i det tidlige univers.

 

16:00 - 16:10 - Konferencier Jørgen Beck Hansen

Tak for i dag.