Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere fredag 21. november 2014 – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Mød os > TEMADAG for gymnasie- og folkeskolelærere > Temadag 2014

 

Niels Bohr Institutets Temadag 2014

Årets tema bliver fra Jordens indre til det ydre rum.

Temadagen er kun for erhvervsaktive lærere på gymnasiet, htx og hf samt folke-skolen. Det er gratis at deltage i arrangementet, hvor der vil være foredrag med førende forskere, og mulighed for at stille spørgsmål. 

Tid: Fredag 21. november 2014 kl. 09:00
Sted: Det Bio- og Naturvidenskabelige Fakultet, festauditoriet på Bülowsvej 17
Arrangør: Niels Bohr Institutet
Tilmeldingsfrist: Fredag den 14. november kl. 18.00
 


  

Ankomst: Kl. 08:30 - 09:00

Kaffe/the + udlevering af tasker mm. Senere formiddagskaffe og frokost.

 

09:00 - 09:15 - Velkomst
Der bydes velkommen af forhenværende institutleder, nu dekan på det Bio- og Naturvidenskabelige Fakultet, John Renner Hansen, og formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening København/Sjælland Erland Andersen.

09:15 - 09:45
Klaus Mosegaard,
professor, Klima- og Geofysik

 

Klaus MosegaardJordens skjulte indre

Jordens overflade og indre har undergået dramatiske forandringer i løbet af de 4,5 mia. år siden Jordens skabelse. Kontinenter har været under forandring siden de tidligste tider og har formet de vilkår, som livet på Jorden har udviklet sig under. I fremtiden vil landhævninger og kontinentalforskydninger få landområder til at opstå og forsvinde, men også de havstrømme, som er så afgørende for Jordens klima, vil ændre sig. Man kunne tro, at disse forandringer sker gradvist og umærkeligt, men undersøgelser har vist, at de ofte er forbundet med voldsomme begivenheder.

 

 

 

09:45 – 10:15
Aksel Walløe Hansen, meteorolog, NBI

Voldsomt vejr og kraftig nedbør

I forbindelse med den igangværende klimaudvikling forventes der i de nærmeste årtier at komme hyppigere og mere intens nedbør. Hør om udviklingen i de senere år med konkrete eksempler på voldsom regn og få forklaringen på de grundlæggende processer i nedbørsdannelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra kl. 10:15 - 10:45

 

 

10:45-11:15
Thomas Heimburg, Professor i biofysik

Nervesignaler er lyd-pulser

Nervebaner er ’pakket ind’ i en membran, der består af fedtstoffer og proteiner. Ifølge den traditionelle molekylærbiologis forklaring sendes der en impuls fra den ene ende af nerven til den anden ende ved hjælp af elektrisk ladede salte, der passerer gennem nogle ion-kanaler i membranen. Men biofysikerne har påvist, at nervebanens impuls kan forklares meget mere simpelt med en mekanisk puls, en lyd-puls, som bevæger sig koncentreret uden at spredes, uden at ændre form og uden at miste styrke. Det kan også forklare, hvordan bedøvelsesmidler fungerer.

 

11:15-11:45
Jens Paaske, Lektor i teoretisk faststopfysik

Topologiske isolatorer og superledere

Faststoffysikken har taget en ny drejning, og i de seneste år er helt nye tilstandsformer blevet forudsagt og siden observeret i laboratoriet. Det er den såkaldte spin-bane kobling, der er kommet i spil på helt nye og overraskende måder og giver anledning til en slags fiktive kræfter, som påtvinger elektronerne en besynderlig opførsel i disse materialer. Hør om isolatorer med negative båndgab, om syntetiske hybridmaterialer med overraskende overflade egenskaber, om de grundlæggende mekanismer bag, og om den røde tråd fra Foucault penduler til Majorana fermioner.

11:45-12:00
Gertie Skaarup, kommunikation på NBI 

Præsentation af Niels Bohr Institutets Fysikleksikon, brevkasse, facebookside, film om forskning,  foredrag og ny besøgsordning for gymnasieklasser.

 

 

 

 

 

 

 

Fra kl. 12:00 - 13:00

 

 

13:00-13:30
Aslak Grinsted, Lektor i klimaforskning

Havstigninger
Klimaet bliver varmere, iskapperne smelter, og havniveauet stiger – men hvor meget? Rapporten fra FN’s Klimapanel i 2013 var baseret på de bedst tilgængelige beregninger af fremtidens havniveau, men klimapanelet var ikke i stand til at komme med en sandsynlig grænse for, hvor meget havet maksimalt ville stige i dette århundrede. Nu har forskere fra bl.a. Niels Bohr Institutet beregnet risikoen for det værst tænkelige scenarie. Resultaterne peger på, at havniveauet i værste fald vil stige maksimalt 1,8 meter i dette århundrede.

 

13:30-14:00
Marianne VestergaardMarianne Vestergaard, Lektor, Dark Cosmology Centre

Monster sorte huller

Kæmpemæssige sorte huller befinder sig sandsynligvis i centret af de fleste galakser. Hør om, hvad sorte huller er, og hvilken rolle de spiller for egenskaberne af galakserne idag.

Hør også om kvasarer, som er sorte huller i unge galakser i det tidlige univers, hvor de sorte huller vokser sig store i rasende fart ved at 'spise' af den omkringliggende gas.

 

 

 

Fra kl. 14:00 - 14:30

 

14:30-15:00
Bo Vinther, Lektor, Is og Klima

Bo VintherLandis fortæller om havisens udbredelse
Til maj tager et forskerhold op på Renland-iskappen i de Østgrønlandske bjerge for at bore en ny iskerne gennem den 4-500 meter tykke gletcheris helt ned til grundfjeldet. Ved at måle saltkoncentrationen i iskernen kan forskerne få viden om havisens udbredelse 100.000 år tilbage i tiden.

Det er interessant at vide, fordi havisen i Arktis i øjeblikket reduceres - så fortiden kan fortælle os om, hvor følsom havisen var overfor fortidens klimaændringer, og det kan give et fingerpeg om følsomheden også i fremtiden.


15:00-15:30
Morten MediciMorten Medici, Ph.d. Studerende, Eksperimentel subatomar fysik

Neutrinoer på Sydpolen
IceCube er verdens største neutrino teleskop. Fra sin plads dybt nede i isen på Sydpolen undersøger det de spøgelsesagtige neutrino-partikler, der bringer os information om hele universet.

 

 

 

 

 

 

  

15:30-16:00
Uffe Gråe Jørgensen, Lektor, Astrofysik og Planetforskning

Uffe Gråe JørgensenJagten på liv i universet

Der er nu fundet mange tusinde planeter omkring andre stjerner end Solen. De kaldes exoplaneter. Men hvordan finder vi ud af, om der er liv på de fjerne planeter?

De skal være faste, Jordlignende planeter og ligge i en beboelig zone, og der skal være vand tilstede. Med et nyt avanceret kæmpeteleskop, E-ELT vil man kunne afsløre, om der er vand og biologisk aktivitet.

 

 

 

 

16:00 - 16:10 - Konferencier Jørgen Beck Hansen

Tak for i dag.

 

 

 

 

 

 

 

 


  • Alinea

  • Emperikit

  • GO FORLAG

Gyldendal