Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere fredag 22. november 2013 – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Mød os > TEMADAG for gymnasie- og folkeskolelærere > Temadag 2013

 

Bohr og den kvantemekaniske revolution

2013 er 100-året for Niels Bohr's banebrydende atommodel, som udgjorde grundlaget for vores forståelse af atomerne og for den kvantemekaniske revolution, som har ført til al den moderne elektronik og apparater, vi i dag finder naturlige og uundværlige.

 

Temadagen spænder over historien om mennesket Bohr og kvantefysikkens skabelse til nyeste forskning i atomernes univers. Vi hører om universets ursuppe og seneste landvindinger fra Planck-satellittens rummission og slutter af i rummet, hvor vi hører om muligheden for liv på vores naboplanet, Mars. 

 
Temadagen er kun for erhvervsaktive lærere på gymnasiet, htx og hf samt folke-skolen. Det er gratis at deltage i arrangementet, hvor der vil være foredrag under temaet "Bohr og den kvantemekaniske revolution" med førende forskere, og mulighed for at stille spørgsmål. 

Tid: Fredag 22. november 2013 kl. 09:00
Sted: Det Bio- og Naturvidenskabelige Fakultet, festauditoriet på Bülowsvej 17
Arrangør: Niels Bohr Institutet
Tilmeldingsfrist: Fredag den 15. november kl. 18.00
 

 

 

 

Ankomst: Kl. 08:30 - 09:00

Kaffe/the + udlevering af tasker mm. Senere formiddagskaffe og frokost.

 

09:00 - 09:15 - Velkomst
Der bydes velkommen af tidligere institutleder på Niels Bohr Institutet (nu dekan på fakultetet) John Renner Hansen, og formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening København/Sjælland Erland Andersen.

 

09:15 - 09:45
Andrew Jackson,
professor emeritus, Teoretisk Partikelfysik og Kosmologi

Kvantefysikkens Skabelse
Kvantefysikken udviklede sig i en periode på 25 år. Fra kvantefysikkens begyndelse i 1901 med Max Plancks teorier om sortlegeme-stråling til Niels Bohrs atommodel i 1913 og kvantemekanikkens udvikling med Heisenberg og Schrödinger i 1925 og -26.

 

 

09:45 – 10:15
Liselotte Højgaard
, professor, Nuclear Medicin, Rigshospitalet

Bohrs atommodel og nuclearmedicin
Nuklearmedicin er et medicinsk speciale, som man har på hospitalerne verden over. Vi bruger radioaktive lægemidler og avancerede scannere til at stille medicinske diagnoser, kræft og hjertesygdom. Teknikken er udviklet i København af George de Hevesy (Nobelprisen 1943 for opdagelsen) og Niels Bohr (Nobelpris 1922), på baggrund af Bohrs atommodel.

 

Foredraget vil gennemgå historien og trække linjer til den moderne nuklearmedicin med PET scanning (positron emissions tomografi) og avanceret brug af PET/MR og PET/CT med gennemgang af fysik og kemi og biologi som vigtig baggrund for teknikkerne. 

 

 

 

Fra kl. 10:15 - 10:45

 

 

10:45-11:15
Emil Bjerrum-Bohr, lektor, Teoretisk P
artikelfysik og Kosmologi

Supersymmetri

Supersymmetri er en mulig udvidelse af partikelfysikken, der relaterer til de to grundlæggende klasser af partikler; Bosoner og Fermioner. Supersymmetriske partikler er for eksempel mulige kandidater for det mørke stof i Universet og supersymmetri giver også mange nye løsninger til forskellige paradokser i partikelfysikken.

 

11:15-11:45
Troels Petersen, Discovery Center

Higgs-partiklen og Nobelprisen

Hvordan kan elementarpartikler have masse, når det strider imod de mest grundlaeggende principper for fysikkens love? Higgs og Englert kom uafhængigt af hinanden på en løsning, som dog krævede en ny og ukendt partikel - Higgs-partiklen.

 

Men Higgs-partiklen skulle vise sig en formidable udfordring, idet den er svær at producere i laboratorier, og den er svær at observere i store eksperimenter. Der skulle gå 48 år fra den oprindelige ide til ATLAS og CMS eksperimenterne ved CERN kunne annoncere fundet af Higgs-partiklen, som året efter udløste nobelprisen.

 

11:45-12:00
Gertie Skaarup, kommunikation på NBI 

Præsentation af Niels Bohr Institutets nye Fysikleksikon, brevkasse, facebookside samt film om forskning,  foredrag og den nye film om instituttet.

 

 

 

 

 

 

 

Fra kl. 12:00 - 13:00

 

 

13:00-13:30
Jens Jørgen Gaardhøje, Professor, eksperimentel kernefysik

Universets ursuppe
Med en ny type kollissioner i LHC-acceleratoren på CERN har forskerne fået ny viden om kernepartiklernes struktur. De studerer de såkaldte gluoner, der bærer den stærke kernekraft. Color Glass Condensate.

 

 

 

 

13:30-14:00
Anne Mette Frejsel, Ph.d.-stud. Planck-missionen

Universets udvikling
Planck-Satellitten. Rejse gennem universets udvikling - fra universets fødsel i Big Bang, igennem ursuppen, den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, de første stjerner og galakser og med slutdestination i vores egen baghave, Mælkevejen.

 

 

Fra kl. 14:00 - 14:30

 

14:30-15:00
Lise Arleth, Professor, Strukturel Biofysik

Strukturel Biofysik, ESS og Max-IV

Danmark og Sverige er gået fælles om værtsskabet for den næste store Europæiske forskningsfacilitet for neutronbaserede strukturundersøgelser, European Spallation Source (ESS), som bliver placeret i Lund i det sydlige Sverige. ESS bliver verdens største og mest avancerede anlæg for neutronbaseret forskning og vil give et væld af nye muligheder for forskning inden for avancerede materialer, biologiske og kemiske systemer men også fx indenfor arkæologi. Samtidig har den svenske stat besluttet at etablere en state-of-the-art synchrotron MAX-IV til Røntgenbaserede strukturundersøgelser.

 

 

15:00-15:30
Søren Stobbe, lektor, Kvante Fotonik

Optisk kvanteteknologi
Kvantemekanikken blev udviklet for at beskrive elementarpartikler og atomer, men i moderne fysik har kvantemekanikken fået en ny rolle som nøglen til udviklingen af ny informationsteknologi, kvanteteknologi, som muliggør ubrydelige koder til optisk datakommunikation og har potentiale til at få regnekraften i eksisterende computere til at blegne. Hvorfor kan kvantekommunikation ikke aflyttes og hvordan bygger man en kvantecomputer?


15:30-16:00
Morten Bo Madsen, Lektor, Astrofysik og Planetforskning
 

Mars's beboelighed for liv
NASA's Mars Science Laboratory har nu udforsket Mars i mere end et år og undersøgt et område, hvor der har været vandløb og en sø. Danske forskere er med i projektet, og forskningen viser, at miljøet var pH-neutralt og havde en sammensætning af mineraler, som mikrobielt liv ville kunne udnytte til næring.

 

 

16:00 - 16:10 - Konferencier Jørgen Beck Hansen

Tak for i dag.

 

 

 

 

 

 

 

 


 

BOHR PÅ NY

I anledning af 100-året for Bohrs atommodel er der udgivet en ny bog.

Vejledende pris: 270 kr. På Temadagen kan bogen købes til særpris: 200 kr

 

Forfattere: Vilhelm A. Bohr, Tomas Bohr, Haldor Topsøe, Henrik Knudsen, Henry Nielsen, Finn Aaserud, Karl Grandin, Hans von Bülow, Helge Kragh, Anja C. Andersen, Klaus Mølmer, David Favrholdt, Jan Faye og Henrik Zinkernagel

 

Niels Bohr var ikke blot en dejlig farfar, han var en fremragende fysiker, han var også en kulturpersonlighed, en energisk organisator og en forskningspolitiker med internationale politiske ambitioner. Han blev i sin levetid også kendt for sine filosofiske ideer om kvantefysikken.

 

Læs mere om bogen her >>