Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere 16. november 2012 – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Mød os > TEMADAG for gymnasie- og folkeskolelærere > Temadag 2012

 

De seneste 100 år har budt på kvantespring i forskningen – fra Bohrs atommodel 1913 til idag, hvor der forskes intenst i kvantefysik for at udvikle ultrapræcise atomure og fremtidens kvantekommunikation.

Temadagen byder også på foredrag om den sidste nye forskning om global opvarmning i Jordens fortid og i fremtiden. Vi skal høre om livets byggesten i universet, og om livets oprindelse fra et kemisk perspektiv. For at kunne præsentere den sidste nye forskning, vil emnerne blive udvalgt i månederne op til Temadagen.

 
Temadagen er kun for erhvervsaktive lærere på gymnasiet, htx og hf samt folke-skolen. Det er gratis at deltage i arrangementet, hvor der vil være foredrag under temaet "Kvante, Kosmos og Klima - Atomalderen og Rumtiden" med førende forskere, og mulighed for at stille spørgsmål.

Tid: Fredag 16. november 2012 kl. 09:00
Sted: Lundbeckauditoriet i Biocentret, Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N.
Arrangør: Niels Bohr Institutet
Tilmeldingsfrist: Mandag den 12. november kl. 18.00

 

08:30 - 09:00: Ankomst

Morgenkaffe og udlevering af tasker mm.


09:00 - 09:15 - Velkomst
Der bydes velkommen af institutleder på Niels Bohr Institutet, Robert Feidenhans'l, og formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening Storkøben-havn/Sjælland Erland Andersen.


Erland Andersen

Robert Feidenhans'l

BEMÆRK: Programmet for temadagen er under løbende udvikling, så følg med i det spændende program vi lægger for dagen den 16. november.

 

09:15 - 09:45
John Renner Hansen
, dekan, Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

I 2013 er det 100-året for Niels Bohrs banebrydende atommodel, som udgjorde grundlaget for vores forståelse af atomerne og for den kvantemekaniske revolution. Med kvantemekanikken har vi kunnet forudsige en masse egenskaber ved stof, som senere er blevet brugt i et utal af ting, vi til daglig omgiver os med og som vi finder helt naturlige og uundværlige.

F.eks. er al elektronik, som findes i moderne apparater og lasere, baseret på Bohrs epokegørende opdagelser.

 

09:45 – 10:15
Jan Thomsen,
atomfysiker, Præcisionsmålinger med ultrakolde atomer

Ultra-præcise Atomure til kommunikation og navigation i rummet
Ved brug af moderne kvanteoptiske metoder er det muligt at anvende kolde atomer som ultra-præcise penduler i såkaldte atomure. Atomer nedkølet til meget lave temperaturer med laserlys og anbragt i optiske fælder danner basis for de mest præcise målinger, der nogensinde er foretaget i naturvidenskaben.

Idag kan vi definere sekundet med mere end 17 betydende ciffre, svarende til, at atomuret taber/vinder mindre end et sekund på 3 milliarder år. Udvikling af denne type atomure er instrumenter for de kommende års teknologiske udvikling indenfor felter som kommunikation og navigation i rummet, samt mulig observation af gravitationsbølger, som blev forudsagt af Ensteins specielle relativitetsteori, der publiceredes allerede i 1905.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Fra kl. 10:15 - 10:45

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

10:45-11:15
Holger Bech Nielsen, professor

Higgs-massen og Multibel Punkt Princip
Higgs-partiklen og dens masse er i år blevet påvist ved eksperimenterne på CERN. Men hvad betyder det for Standardmodellen? Hør professor Holger Bechs teorier om Multibel Punkt Princip, der skal justere værdierne i Standardmodellen og være med til at klarlægge energitætheden i universets tomrum, der styres af den såkaldte Dark Energy.

  

11:15-11:45
Eigil Kaas
, professor i meteorologi og klimadynamik

Klimasystemet - et facinerende fysisk og bio-geo-kemisk system
Hvorfor er klimaet på Jorden, som det er, og hvorfor varierer det, som det gør? Kommer der flere og kraftigere orkaner i fremtidens varmere klima? 
Det er faktisk muligt med små simple beregninger at komme ganske langt i forståelsen af Jordens klima og ændringer. Nogle af de helt essentielle processer og såkaldte feedback mekanismer vil blive gennemgået og vægtet i forhold til hinanden.

Der er i de senere år opnået en del nye erkendelser inden for klimaforskningen, som vil blive gennemgået ligesom en del af de såkaldte klimamyter vil blive aflivet.

11:45-12:00
Gertie Skaarup
Erland Andersen

Hør om arrangementerne i forbindelse med 100-året for Niels Bohrs atommodel.

 

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Fra kl. 12:00 - 13:00

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

13:00-13:30
Dorthe Dahl-Jensen,
professor, Center for Is og Klima

Jordens globale opvarmning i fortiden og fremtiden
Iskerneboringerne på Grønland viser, at Jordens klima har været betydeligt varmere end vores nuværende klima. For mellem 125.000 og 140.000 år siden var der omkring 5 grader varmere end nu.

Hør, hvad iskernerne fortæller om fortidens globale opvarmning. Viden, der har stor betydning for fremtidens klimamodeller.

 

13:30-14:00
Jørgen Peder Steffensen
, geofysiker

På sporet af bratte klimaændringer
Med et stort detektivarbejde har forskerne opdaget, at Istiden sluttede fra det ene år til det næste. I historien indgår tyske ege- og fyrretræer, danske søer, moser og teglgrave, kinesiske og østrigske drypsten, tyske vulkankratere, koraller fra Bahamas, mudder fra bunden af Atlanten og - ikke mindst - indlandsis fra Grønland og Antarktis. 

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Fra kl. 14:00 - 14:30

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

14:30-15:00
Lene Oddershede, Biofysik

Stræk, bøj og manipuler enkelte molekyler

Med avancerede teknikker er det nu muligt fysisk at tage fat i et enkelt molekyle, flytte rundt på det og måle direkte på molekylets mekaniske og elastiske egenskaber. I foredraget vil de nyeste forskningsmæssige landevindinger præsenteres, specielt med fokus på DNA og RNA's fysiske egenskaber.

Desuden præsenteres et (gratis) web-baseret værktøj, som kan anvendes til at emulere avancerede fysiske teknikker, såsom optiske pincetter, i en undervisningssituation.


15:00-15:30
Jes Jørgensen
, astrofysiker

Finder søde byggesten til liv omkring ung stjerne
Liv er bygget op af en række komplicerede organiske molekyler, som blandt andet består af sukkerstoffer.

Astronomer fra Niels Bohr Institutet har nu observeret et simpelt sukker-molekyle i gassen omkring en ung stjerne, og fundet viser, at livets byggesten var tilstede allerede under planetdannelsen

 

 

15:30-16:00
Peter E. Nielsen, professor, Cellulær og Molekylær Medicin, Kbh.Uni.

Livets Oprindelse - et kemisk perspektiv
Hvad er liv? Hvordan er det opstået (på Jorden)? Hvordan kan det opstå? Kan der findes alternativt liv? Disse er essentielle og eksistentielle spørgsmål, som videnskaben endnu ikke har svar på.  Liv og dets opståen burde kunne forklares og forstås ud fra grundlæggende kemiske principper og reaktioner, og burde i så fald også kunne genskabes påny i laboratoriet. Hør om de kemiske aspekter af grundlaget for liv og dets oprindelse

16:00 - 16:10 - Erland Andersen

Tak for i dag.