Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere 25. november 2011 – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Mød os > TEMADAG for gymnasie- og folkeskolelærere > Temadag 2011

Temadag 2011 på Niels Bohr Institutet

Temadagen er kun for erhvervsaktive lærere på gymnasiet, htx og hf samt folkeskolen. Det er gratis at deltage i arrangementet, hvor der vil være foredrag under temaet "Fra Kvarker til Kosmos" med førende forskere, og mulighed for at stille spørgsmål.

<< Tilmelding til Temadag 2011 >>

 

Fra Kvarker til Kosmos

Fysikkens verden spænder lige fra de allermindste elementarpartikler, kvarkerne til det grænseløse kosmos, hvor gåder som universets ursuppe og Higgs partikler er i forskernes søgelys. 

Det er studier af atomernes og stoffernes egenskaber og anvendelser til fremtidens kvantekommunikation og nano-elektronik. Det er ekstrem forskning i universets barndom og sorte huller. Det er solstorme og rumvejr og minidyr på rejse i rummet.

Fysikkens verden er det nære og det uendelige – og alt der imellem.

<< Se kort over vandrehallen på HCØ >>

Tid: Fredag 25. november 2011 kl. 09:00
Sted: Auditorium 2, Universitetsparken 5, 2100 København Ø.
Arrangør: Niels Bohr Institutet
Tilmeldingsfrist: Torsdag den 10. november kl. 12.00

Picture:
9:00 - 9:15 - Velkomst
Institutleder på NBI, professor John Renner Hansen, og Erland Andersen, formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening København/Sjælland byder velkommen.


Erland Andersen

John R. Hansen
 

9:15 - 9:45 - Stefania Xella (partikelfysiker, NBI)

Jagten på Gud-partiklen - Higgs'en
At opdage den hemmelige kode i naturen på sit mest fundamentale niveau, har flere tusinde fysikere fra hele verden arbejdet sammen om og opbygget den største partikel accelerator til dato: Large Hadron Collider. Blandt de 1.000 millioner partikelkollisioner per sekund, som sker i LHC, så prøver fysikerne at fange et glimt af eksistensen af en bestemt partikel, Higgs-partiklen. Denne partikel er forudsagt af teorien, men den har endnu ikke vist sig at eksistere. Hvis den findes, så kan vi forklare, hvordan massen af de grundlæggende partikler kommer omkring, og hvordan symmetrien mellem kræfter i det tidlige univers var brudt, og hvordan den verden, som vi ser det i dag, kom til at eksistere.
 

9:45 - 10:15 - Kim Splittorff (Teoretisk fysik, NBI)

Kvarker i det tidlige univers
I øjeblikkene efter Big Bang var universet domineret af en cocktail eller ursuppe bestående af frie kvarker og gluoner. Denne cocktail fik dog hurtigt en ganske anden karakter. Kvarkerne og gluonerne fandt sammen i de tæt bundne partikler, der dominerer vores univers idag. Det er de partikler, der er atomernes og stoffernes byggesten. Men idet kvarker og gluoner blev tæt bundet sammen i partikler, blev deres fysiske egenskaber skjult. På CERN prøver man med enorm stor kraft at smadre atomkerner mod hinanden for at skabe en tæt og varm tilstand af kernernes fundamentale elementarpartikler og studere dem i store detektorer. Også teoretisk kræver det forskernes ypperste for at beregne kvarkernes egenskaber og forstå deres fysik.

10:45 - 11:15 - Anders Sørensen (Kvantefysiker, NBI)

Kvantekommunikation
Kvantemekanikken er berømt og berygtet for sine besynderlige og paradoksale effekter. Hvis man lagrer information i former af bits i enkelte atomer, begynder informationen at opføre sig på denne besynderlige kvantemekaniske facon. Forskere på Niels Bohr Institutet arbejder på at udnytte denne besynderlige opførsel til f.eks. at lave kraftigere computere. (Kvante- informations-lagring er et nødvendigt element i fremtidens kvante-kommunikationsnetværk.)

 

11:15 - 11:45 - Thomas Sand Jespersen (Nanofysiker, NBI)

Krumt kulstof til fremtidens elektronik
Kulstof er et fantastisk alsidigt stof. En ny videnskabelig opdagelse baner vejen for en hidtil uset kontrol over elektronernes spin og kan få stor betydning i anvendelser indenfor spin-baseret nano-elektronik.

 

11:45 - 12:00 - Jens Paaske (Nanofysiker, NBI)

Fysikolympiaden
Hver sommer afholdes den internationale fysikolympiade med deltagelse fra over 80 forskellige lande. Danmark har deltaget med et hold gymnasieelever hvert år siden 1995, og Danmark er nu udvalgt til at være værtsland for fysikolympiaden i 2013. Opbygningen af et stærkt dansk olympiadehold beror helt og holdent på, at alle landets gymnasier får opmuntret deres fysiktalenter til at deltage i den danske udtagelsesprøve. Hør om det danske OL-tiltag.

13:00 - 13:30 - Kristian Pedersen (Space Science Center)

Mørkt stof og Euclid satellitten
Det lysende, ʹalmindeligeʹ, stof i Universet som udgør planeter, stjerner og gas, er kun en lille del af alt stof. Observationer viser, at bevægelsen af stjerner og galakser er styret af langt større mængder ʹmørkt stofʹ, der fungerer som den ʹkosmiske limʹ, som holder sammen på galakser og galaksehobe.

I de næste år vil det mørke stofs egenskaber blive kortlagt ved at kombinere observationer fra kikkerter på Jorden og i rummet med partikelfysik eksperimenter, f.eks. Large Hadron Collider ved CERN.

Samtidig har det vist sig, at Universets udvidelse går hurtigere og hurtigere pga. tilstedeværelsen af 'mørk energi', der fungerer som en slags 'anti-tyngdekraft'. Først med opsendelsen af den europæiske Euclid satellit forventes et stort fremskridt i forståelsen af mørk energi.

 

13:30 - 14:00 - Niels Obers (Teoretisk kosmologi, NBI)

Nye dimensioner for sorte huller
Eksistensen af sorte huller i Einsteins Almene Relativitetsteori udfordrer de fundamentale begreber i fysikken. En forståelse af deres egenskaber er afgørende i vores søgen efter de fundamentale naturlove, specielt for en kvantisering af tyngdekraften. Teoretiske opdagelser fra de senere år peger på, at sorte huller i ekstra dimensioner, som forudsiges af strengteorier, har nye og overraskende egenskaber, og at der er et ekstremt rigt landskab af mulige sorte huller.

 

 

14:30 - 15:00 - Jacob Trier Frederiksen (Astrofysiker, NBI)

Solstorme og rumvejr
Solen er netop nu på vej ind i sin næste aktive periode, som kulminerer medio 2013. Den eksplosive magnetiske aktivitet, kaldet solstorme påvirker Solsystemet og dermed Jorden. Kraftige solstorme kan give fejl i elnettet og endda sammenbrud. Ny forskning undersøger, vha rumbaserede observatorier og supercomputermodeller, sammenhængen mellem Jorden og Solens magnetiske aktivitet. Der forskes verdensplan indgående i hvorledes vi bedre i fremtiden kan forudsige Solstorme.

15:00 - 15:30 - Reinhardt Møbjerg Kristensen (Professor, zoolog
Naturhistorisk Museum, KU)

Bjørnedyr
De mikroskopiske bjørnedyr kan tåle de mest ekstreme forhold. De mindre end én millimeter små dyr kan klare temperaturer på op til 110 graders varme og ned til minus 272 graders kulde. De kan vækkes til live efter mange års udtørring og de kan tåle at blive sendt ud i rummet og blive udsat for kosmiske stråling. De egenskaber kan måske udnyttes i lægevidenskaben.

 

15:30 - 16:00 - Mogens Høgh Jensen (Professor, Biofysik, NBI)

Livsvigtig cellekommunikation
Forskning i cellernes kommunikationsnetværk kan øge forståelsen af sygdomme og medicin. En celle bliver konstant beskadiget, og inde i cellen starter der et kompliceret netværk af kommunikation mellem proteiner og gener for at reparere skaden. I de fleste tilfælde bliver skaden repareret, og ellers skal cellen helst slå sig selv ihjel. Hvis det fejler, kan der opstå sygdomme som f.eks. kræft. Biofysikerne forsker i de komplicerede kommunikationsnetværk, og forståelsen af sygdomsprocesser vil kunne udnyttes til nye lægemidler.

16:00 - 16:10 - Erland Andersen

Tak for i dag.