Temadag for gymnasie- og folkeskolelærere 19. november 2010 – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Mød os > TEMADAG for gymnasie- og folkeskolelærere > Temadag 2010


Temadagen er kun for erhvervsaktive lærere på gymnasiet, htx og hf samt folkeskolen. Det er gratis at deltage i arrangementet, hvor der vil være foredrag under temaet "Fra Big Bang til liv i universet" med førende forskere, og mulighed for at stille spørgsmål.

Interessen for at deltage i Temadagen har været overvældende stor. Der kommer cirka 250 gymnasie- og folkeskolelærere fra hele landet.  Vi vil derfor bede alle om at møde i god tid til check-in og udlevering af kongrestaske med materiale.

MØDETID: Kl. 8.30
Dagens program indledes med et velkommen af arrangørerne, hvorpå dagens første foredrag med Holger Bech Nielsen går i gang.

VIGTIGT BEMÆRK: Temadagen er flyttet til Auditorium 1 på H.C. Ørsted Instituttet, der ligger i Universitetsparken 5 på Nørre Allé.

Foredragene vil blive filmet og efterfølgende lagt ud på instituttets hjemmeside.


<< Se kort over vandrehallen på HCØ >>

Tid: Fredag 19. november 2010 kl. 09:00
Sted: Auditorium 1, Universitetsparken 5, 2100 København Ø.
Arrangør: Niels Bohr Institutet
Tilmeldingsfrist: Onsdag den 10. november kl. 12.00

 

Picture:
9:00 - 9:15 - Velkomst
Institutleder på NBI, professor John Renner Hansen, og Erland Andersen, formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening Storkøbenhavn byder velkommen.


Erland Andersen

John R. Hansen
 

9:15 - 9:45 - Holger Bech Nielsen (professor, Teoretisk partikelfysik)

Big Bang - Teorien for det hele
Fysikerne vil gerne kunne beskrive universets fundamentale love, men der er uopklarede gåder, som ikke kan beskrives med Standard Modellen. Hør om Higgs partiklen og sort stof og andre teorier om strenge, random dynamics og symmetrier i naturen.

Se foredraget her >>
 

9:45 - 10:15 - Troels Petersen (lektor, Partikelfysik)

Sidste nye fra CERN-eksperimenterne
I år startede verdens største videnskabelige instrument, partikel-acceleratoren LHC, ved det europæiske center for partikelfysik, CERN. Dette gør os i stand til at afdække naturens dybeste mysterier og studere partiklernes verden på et hidtil ukendt niveau. Universet har vist sig at bestå af mørkt stof (23%), mørk energi (73%) og atomer og andet (4%). Mørkt stof menes at udgøres af en endnu ukendt type partikler fra Big Bang, og med opstarten af CERNs LHC accelerator starter nu jagten på mørkt stof i ATLAS-eksperimentet.

Se foredraget her >>

10:45 - 11:15 - Johan Fynbo (lektor, Dark Cosmology)

Universets Dark Ages
I disse år er astrofysikerne ved at nå frem til observationerne af de allerførste galakser, der blev dannet efter Big Bang, og Johan Fynbo vil beskrive, hvor forskningsfronten ligger i dag, og hvilke gennem-brud vi kan forvente i løbet af de næste 10 år.

Se foredraget her >>

 

11:15 - 11:45 - Lars Buchhave (Astrofysik)

Formørkende exoplaneter
Er Jorden unik eller blot en af mange beboelige planeter? Kan vi finde tegn på eksistensen af liv andetsteds? Disse eksistentielle spørgsmål har optaget menneskeheden gennem århundreder, men det er blot femten år siden, den første planet omkring en sollignende stjerne udenfor vores eget solsystem blev opdaget. Hvordan bekræfter og karakteriserer man formørkende exoplaneter fra tre af verdens førende eftersøgnings-programmer. Det vigtigste er NASAs nye rummission Kepler, hvis enestående nøjagtige målinger tillader at finde planeter så små som Jorden.

Se foredraget her >>

13:00: 13:30 - Anja C. Andersen (lektor, Astrofysik)

Liv i universet
For at kunne lede efter liv andre steder er det nødvendigt for os at definerer, hvad liv er og hvilke betingelser, der skal være tilstede for at liv kan eksisterer. I foredraget vil jeg gennemgå, hvad astronomer mener er de vigtigste forudsætninger der skal være opfyldt for at vi kan gøre os håb at liv kan eksisterer i andre egne af universet.

Se foredraget her >>

13:30 - 14:00 - Uffe Gråe Jørgensen (lektor, Astrofysik)

Hvor kommer Jordens vand fra?
Astronomiske modeller og observationer tyder på, at vandet først kom til Jorden længe efter dens dannelse for 4.6 milliarder år siden. Samtidig kan vi se, at der for 3.8 milliarder år siden pludseligt faldt over 1000 tons kosmisk materiale på hver eneste kvadratmeter af Jordens overflade. Var det Jordens vand, der kom ved den lejlighed, som et vældigt bombardement med isblokke i form af kometer?

Se foredraget her >>

14:00 - 14:30 - Christine Hvidberg (lektor, Geofysik)

Vand og livsbetingelser på Mars og Jupiters måne Europa
Forekomst af flydende vand menes at være afgørende for at finde spor af liv udenfor Jorden. På Mars er der masser af spor af flydende vand og dramatiske klimaændringer gennem 5 mia. år. Under et km tykt isdække på Jupiters måne Europa findes et enormt hav, som op-varmes af tidekræfter fra Jupiter. Tilsyneladende er betingelserne for liv opfyldt, men efter årtiers søgning står vi stadig uden entydige spor. Er Jorden alligevel alene om at have liv?

Se foredraget her >>

15:00 - 15:30 - Minik Rosing (professor, Geologisk Museum)

Jordens tidlige klima og liv
Klimaets udvikling på den tidlige Jord har haft stor indflydelse på betingelserne for, at livet kunne etablere sig på Jorden. Vi har mulighed for at studere Jordens overflademiljøer gennem de næsten fire milliarder år, vi har geologiske aflejringer fra. Vi kan derfor også få et indblik i, hvordan Jordens klima har udviklet sig over lange geologiske tidsrum. Det viser sig, at klimaet har været påfaldende stabilt, når man tager i betragtning, at energistrømmen fra Solen er øget med omkring 25 %. Meget tyder på, at levende organismer gennem deres stofskifte har haft en stabiliserende virkning på Jordens klima.

Se foredraget her >>

15:30 - 16:00 - Kim Sneppen (professor, Biofysik)

Evolutionen af biologisk liv
Den fantastiske diversitet af livets strategier ses overalt omkring os. Over geologisk tid er mange arter uddøet, medens ligeså mange arter er blevet skabt. I foredraget vil Kim Sneppen diskutere udviklingen af liv den sidste 1/2 milliard år, modeleret som et komplekst vekselvirkende system.

Se foredraget her >>

 

16:00 - 16:20 - Fysiklegestuen

Fysikkens univers
Naturen er fuld af forunderlige fænomener, og mange af dem strider imod flertallets intuition og sunde fornuft. Det er netop dette faktum, der gør fysik sjovt. Legestuen genfinder glæden ved det simple eksperiment, og demonstrerer, at naturen sagtens kan snyde og fascinere os på køkkenbordsskala.

16:20 - 16:30 - Erland Andersen

Tak for i dag.