– Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Mød os > NBI Foredrag > Peter Ditlevsen

19. december 2008

 

Om Is og Klima gruppen:

Center for Is og Klima er et grundforskningscenter ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Centerets hovedaktiviteter er boring af iskerner gennem den grønlandske Indlandsis (f.eks. NGRIP og NEEM-projekterne) samt analyse af is-kerner, med det for-mål at forstå de vigtigste proces-ser i fortidens og fremtidens klima. Centeret er finansieret af en 5-årig bevilling fra Danmarks Grund-forskningsfond og startede i april 2007. Centerleder er professor Dorthe Dahl-Jensen.

Center for Is og Klima arbejder sammen med en lang række danske og udenlandske institu-tioner, både for at nå centerets egne videnskabelige mål, og som en del af de internationale NGRIP og NEEM iskerneboreprojekter.

Kategori: Planet- og geofysik 


Peter Ditlevsen er lektor, med ph.d.-grad i teoretisk fysik og doktorgrad i turbulens og klimadynamik.

Foredrag 1: Fakta og fiktion i global opvarmning: Drivhuseffekten og det foranderlige klima.

Jordens klima er bestemt af balancen mellem indstrålingen fra solen og udstrålingen til verdensrummet. Drivhusgasserne i atmosfæren forhindrer udstrålingen af varme fra overfladen hvorved temperaturen stiger for igen at oprette balancen.

Præcis hvorledes dette sker er meget vanskeligt at beregne. For at udregne den sandsynlige temperaturstigning som følge af øget CO2 indhold i atmosfæren benyttes enorme computerprogrammer og verdens største computere til simulering af vejr og strømme. Resultaterne af disse beregninger, som der er store usikkerheder i, ligger til grund for FN's klimapanel IPCC's anbefalinger til verdens regeringer.

Foredrag 2: Kaos og Vejrudsigter 

Atmosfærens og havenes bevægelse er styret af de kræfter der udløses af solens opvarmning. For at beregne vind og vejr er det nødvendigt at løse de ligninger, som beskriver denne bevægelse. Selvom de matematiske ligninger har været kendt i 200 år er det først for nyligt blevet muligt at løse dem på verdens største computere. Det er disse beregninger, der ligger til grund for dagens vejrudsigt.

Grunden til at ligningerne er så vanskelige at løse er at vejrets dynamik er kaotisk. Det var faktisk i forbindelse med forsøget på at løse vejrligningerne at det blev opdaget at vejret opfører sig kaotisk. Dette har ført til begrebet
sommerfugle-effekten: At et enkelt slag med en sommerfugls vinge over Brasilien kan bestemme om det bliver stormvejr eller ej i Florida. Vejret og måske klimaet er derfor fundamentalt uforudsigeligt udover en vis tid.

Foredrag 3: Tycho Brahe, Kepler og Newton: Den moderne fysiks fødsel.

Tycho Brahe (1546-1601), som var dansk adelsmand, betragtes som den moderne astronomis fader.

Selvom Tycho Brahe var en religiøs mand, mente han at naturens virkemåde måtte afgøres gennem observation, og Uranienborg på Hven var datidens verdenscenter for videnskab. Hans meget omhyggelige og præcise optegnelser af planeterne førte til, at hans assistent Johannes Kepler kunne opstille sine 3 love om planeternes elliptiske baner.

Keplers love blev grundlaget for Newtons opdagelse af tyngdeloven og hans bevægelseslove, som er grundlaget for den moderne verdens teknologi, som vi kender den. Ved hjælp af Keplers love kunne Newton bestemme at Månen og et æble, som falder til jorden, er påvirket af nøjagtigt samme tyngdepåvirkning fra Jorden. Han kunne dermed forene to vidt forskellige fænomener i en fælles fysisk lov.

Publikationsliste: Peter Ditlevsen >>