18.30-19:00
Johan Fynbo, Astro-fysiker, Dark Cosmology Centre, NBI

Ekstrem gammastråling fra sort hul i fjern galakse
Et ekstremt kraftigt udbrud af gammastråling er blevet observeret i en fjern galakse. Den nye observation er en serie af udbrud af gammastråling, som kommer fra centret af en fjern galakse. Formodentligt skyldes gammastrålingen, at en stjerne er blevet opslugt af et supermassivt sort hul i centret af galaksen. Hør også om gammaglimt fra eksploderende kæmpestjerner.

Se foredrag med Johan Fynbo >>

19.00 – 19.30
Martin Kirstejn Hansen, Ph.d.-stud. Discovery Center, NBI

Universets barndom
Planck satellitten blev sendt ud i rummet i 2009. Dens mission er at observere helt tilbage til universets barndom og måle med en hidtil uset nøjagtighed, der vil revolutionere kosmologien. Ved at studere ur-universet kan forskerne opklare mange af universets helt store mysterier, som f.eks. hvad der fik Big Bang til at ske, og hvad universet består af – det er nemlig kun 4 procent af universet, der består af de synlige himmellegemer som stjerner, planeter og galakser.

19.30-20:00
Troels Petersen,
Discovery Center, NBI

Hot nyt fra CERN

10.000 milliarder er meget lidt, når det drejer sig om antallet af partikel-kollisioner ved CERN's LHC-accelerator. Men i 2011 er tallet blevet 50-doblet. Det giver mulighed for helt nye opdagelser af naturens gåder og universets udvikling siden Big Bang.

Aud.A: Troels Petersen. 10.000 mia. partikel-kollisioner på CERN kan give helt nye opdagelser af naturens gåder og universets udvikling siden Big Bang.

Se foredrag med Troels Petersen >>

20.00-20:30
Joachim Mathiesen, Biofysik, NBI

Twitter på formel
Sociale netværk som Twitter og Facebook med mange brugere er ofte yderst komplekse. Ved at bruge teorier om komplekse systemer kan man afkode den enorme mængde information, som dannes i online miljøer og opnå basal indsigt i menneskers opførsel i sociale systemer. For eksempel er informationsstrømmene i sociale medier ofte kendetegnet ved lange perioder med lav brugeraktivitet afløst af pludselige kaskader af voldsom aktivitet. Lignende kaskadeeffekter findes overalt i naturen i vidt forskellige systemer.

20.30-21:00
Kim Splittorff, NBI og Anders Tranberg, NBIA

Universets tidlige udvikling - det hele fra det mindste

I øjeblikkene efter Big Bang var Universet markant anderledes opbygget end det er nu. Universet tog den form vi kender idag ved at gennemgå en række dramatiske faseskift. Dynamikken heraf var styret af de mindste kendte partikler.

21.00-21:30
Kasper Grove-Rasmussen, Nanofysik 
 

Fremtidens nano-elektronik
Fremtidens nano-elektronik har med garanti mindre komponenter end i dag. Hvor små kan elektroniske komponenter egentlig tænkes at blive, og vil disse give mulighed for at udnytte nye egenskaber? Specielt kulstof materialer i form af nanorør og Nobelpris emnet fra 2010 grafen tænkes at have et stort potentiale. Baseret på forskning på Niels Bohr Institutet vil du her få et indblik i, hvorfor disse (og andre) materialer i dag er interessante forskningsområder og spås gode muligheder for at blive en del af morgendagens nano-elektronik.

21.30-22:00
Brian Møller Andersen Nanofysik, NBI

Superledere på ESS

I år er det 100 år siden, at superledning først blev opdaget. Der skulle gå yderligere næsten 50 år, inden vi forstod dette fascinerende fænomen, som forårsages af en tiltrækning mellem elektroner. Der findes imidlertid stadig en stor række ikke-konventionelle superledere, som stadig fremstår som et mysterium. Hør om, hvorfor det er så svært at forklare disse nye superledere samt om, hvorfor den nye neutron facilitet, European Spallation Sourse, ESS i Lund forventes at afklare området.

22.00-22:30
Ian Bearden
partikelfysiker, Discovery Center, NBI

Mini Big Bang: Kompakt som en neutronstjerne og varmere end Solen
Resultaterne fra ALICE-eksperimenterne på CERN har skaffet bevis for, at det stof, som blev dannet i bly-ion kollisionerne i LHC-acceleratoren, er det mest kompakte, der nogensinde er observeret. Det er mere kompakt end en neutronstjerne, og over 100.000 gange varmere end Solens indre. I hver bly-kollision dannes der over 25.000 nye partikler, og det er de højeste energitætheder, der nogen sinde er frembragt under jordiske forhold - i nøje efterligning af universets tilstand blot ca. 10-⁷ sekund efter Big Bang.

22.30-23:00
Bent Raymond Jørgensen
mag.art. Center for Kvanteprotein, DTU (videnskabsteori)

Hvad er fysikkens sandhed?
De store filosofiske spørgsmål i fysikken drejer sig om stoffets skabelse, størrelse og substans, men det er ikke fysikkens opgave at finde frem til, hvordan naturen er, men hvad vi kan sige om naturen. Alligevel søger forskerne efter naturens skjulte substans - og får forbløffende resultater.Blev universet skabt af intet? Kan noget opstå af intet? Hvad er det egentlig for en verden, som vi befinder os i?

Disse klassiske spørgsmål optager os alle, uanset om man er skraldemand eller studine, præst eller patient, lærd eller lægmand. Kan fysikkens modeller overhovedet beskrive den komplekse virkelighed? Er vi ved at nå vor erkendelses yderste grænse? Hvor langt kan man komme ned i stoffets indre strukturer rent eksperimentelt? Hvordan blev tiden, rummet, elementarpartiklerne og naturlovene til?

23.00-23:30
Holger Bech Nielsen
professor, Teoretisk højenergifysik

Teorier for det allermindste
Man har allerede en særdeles god teori, Standard Modellen, som kun har få og meget små problemer, men dog ikke stemmer totalt med f. eks eksperimenter med den meget gennemtrængende partikel, neutrinoen. Den sidste endnu ikke fundne partikel i denne Standard Model, Higgs'en bliver muligvis fundet snart i LHC (Large Hadron Collider).

Ved at kigge efter små afvigelser fra Standard modellens forudsigelser i LHC eller dens lillebror Tevatronen, håber vi at lære om en formodentlig bedre teori bag Standard Modellen. Hvor kunne man ellers søge inspirationen til, hvad den bagvedliggende mere korrekte teori kunne være? Måske de ca. 20 koblingsparametre for hvilke man ikke har nogen troværdig teori, måske i de astronomiske fænomener som ikke synes i første omgang at passe ind i Standard Modellen.

Se foredrag med Holger Bech Nielsen >>

18.30-19:00
Maria Strandet, Dark Cosmology Centre, NBI

Hotte Sorte Huller
Sorte huller er meget forskellige fra andre astronomiske objekter, som fx stjerner idet de ikke udsender lys. Astronomer må derfor tænke kreativt, når de skal observere sorte huller. Sorte huller er et 'hot' forskningsområde, hvilket betyder, at der næsten hver dag kommer nye forskningsresultater. Foredraget sætter fokus på at forklare, hvad sorte huller er, hvordan de kan observeres og hvad det er for nogle spørgsmål, forskningen fokuserer på at løse lige nu, som fx om vi kan bruge sorte huller til at teste Einsteins generelle relativitets teori.

19.00 – 19.30
Anja C. Andersen, Astro-fysiker, DARK Cosmology Centre, NBI

Det mørke univers
De seneste 10 år er vi blevet klar over at planeter, stjerner og galakser kun udgør en mindre del af universets bestanddele idet størstedelen af universet tilsyneladende består af mørkt stof og mørk energi. Endnu er det ikke klarlagt hvad mørkt stof og mørk energi helt præcist er, det søger astrofysikerne sammen med partikelfysikerne efter svar på. En af de metoder som astrofysikere bruger til at synliggøre det mørke univers er kosmiske 'fyrtårne' der udgøres af eksploderende kæmpestjerner og gammaglimt. Observationerne foretages med de største og mest følsomme kikkerter på jorden og i rummet.

Se foredrag med Anja C. Andersen >>

19.30-20:00
Aksel Walløe Hansen, Planet- og geofysik, NBI

Tsunamier
Tsunami betyder havnebølge på japansk.

De fleste associerer en tsunami med de begivenheder, man ser f.eks. i videooptagelser fra Japan i marts i år. Dvs. vand, der skyller hen over landområder og ødelægger alt på dets vej. Men fænomenet omfatter begivenheder, der går forud for katastroferne på land.

En tsunami sættes igang, når store mængder vand løftes op (f.eks. ved et undersøisk jordskælv). På dette tidspunkt er der tale om en bølge, der omfatter hele vandsøjlen, og når den bevæger sig på dybt vand har den en meget stor hastighed, ofte i nærheden af et jetfly's fart. Men bølgen er meget lang, flere hundrede kilometer. Derfor kan man ikke på et skib, der møder bølgen, mærke noget. Først når bølgen møder en kyst, sker der de forfærdelige ting, vi nu har set i forbindelse med både jordskælvet ved Indonesien og ved Japan.

I foredraget vil dannelsen og udbredelsen af tsunamier bliver gennemgået, og perspektiverne for Danmark vil kort blive diskuteret.

20.00-20:30
Lars Buchhave, Astro-fysiker, NBI

Exoplaneter – jordlignende planeter i andre solsystemer
Er Jorden unik eller blot en af mange beboelige planeter? Kan vi finde tegn på eksistensen af liv andetsteds? Det er blot femten år siden, den første planet omkring en sollignende stjerne udenfor vores eget solsystem blev opdaget. Nu kender vi allerede over 500 sådanne "exoplanet"-systemer, hvoraf de fleste - helt uventet - er totalt forskellige fra vores eget solsystem. Men exoplaneter tillader også et væld af andre spændende observationer, bl.a. af planeternes atmosfære, herunder evt. tegn på liv. NASAs nye rummission Kepler har fornyligt funder over 1500 planet ”kandidater” så små som Jorden og et af hovedformålene med missionen er at finde ud af, hvor almindelig Jorden er i Universet.

Se foredrag med Lars Buchhave >>

20.30-21:00
Per Hedegård, Professor, Nanofysik

Molekylær elektronik - lyd-laseren
I jagten på at gøre computerchips så små som muligt arbejder nanofysikere på at lade enkeltmolekyler udgøre de vigtige elektroniske komponenter som fx transistorer. Og så forsøger man sig også et nyt koncept, nemlig "spin-tronik", dvs kredsløb, hvor det er elektronernes magnetisme, der bevæger information rundt i kredsløbet. Undervejs i dette studium er der helt uventet dukket en ny dims op, nemlig en såkaldt "lyd-laser", altså noget der udsender meget rent og totalt monokromatisk lyd.

21.00-21:30
Jørgen Peder Steffensen, Iskerneforsker, NBI

Istidsmennesker og iskerner

Hvad iskernerne fra Grønland kan bidrage med af viden om istidsmenneskene i Europa – Neandertalerne og Homo Sapiens

Se foredrag med Jørgen Peder Steffensen >>

21.30-22:00
Jacob Trier, Astro-fysiker, NBI

Solstorme og rumvejr

Solen er netop nu på vej ind i sin næste aktive periode, som kulminerer medio 2013. Den eksplosive magnetiske aktivitet, kaldet solstorme påvirker Solsystemet og dermed Jorden. Kraftige solstorme kan give fejl i elnettet og endda sammenbrud. Ny forskning undersøger, vha rumbaserede observatorier og supercomputermodeller, sammenhængen mellem Jorden og Solens magnetiske aktivitet. Der forskes verdensplan indgående i hvorledes vi bedre i fremtiden kan forudsige Solstorme.

22.00-22:30
Astrid Schmidt, Is og klima, NBI

Million år gammelt DNA fortæller om Jordens fortid
Gammelt DNA, der er bevaret i bundisen af iskerner fra Grønland og Antarktis, kan beskrive forhistoriske økosystemer og deres klima før landskaberne blev dækket af is. Ved at trække DNA ud af jordpartiklerne i den dybfrosne bundis og herefter lave genetiske analyser på DNA-fragmenterne fra planter og andre organismer kan man få en ide om, hvordan miljøet så ud, hvor varmt der var, hvor meget nedbør der faldt og forskellen mellem sommer og vinter. For at historien bliver rigtig interessant er det nødvendigt at kunne bestemme, hvornår disse økosystemer eksisterede, og dette bliver gjort ved hjælp af en kombination af flere forskellige fysiske og biologiske metoder.

Kl. 20:00 og kl. 21:30

Deltagere:

Troels Petersen
Per Hedegård
Anja C. Andersen
Anders Tranberg
Jørgen Peder Steffensen

Oplev førende fysikerne på slap line fortælle om deres gren af fysikkens verden og præsentere fysik på en interessant og sjov måde.

- Glem formler og se ny forskning sat i det helt store perspektiv, blandet med anekdoter, jokes og one-liners.